4 råd ved tabet af kæledyret
En forsker, der selv lige har sagt farvel til sin hund, giver her råd til, hvordan man tackler tabet af kæledyret.
Når hunden eller katten går bort, efterlader det et tomrum hos mange.
Alle, der har elsket et dyr, ved, at det gør ondt at miste et kæledyr.
Enhver relation, vi knytter til et dyr, er unik, og dyret bliver en vigtig del af vores verden.
Det skriver forsker Melissa Starling i Videnskab.dk
Hun har netop mistede sin hund, Kivi Tarro, og reflekterer over, hvordan tabet har påvirket hende.
Dyreejere skammer sig
Sorgbearbejdelsen i kølvandet på tabet af kæledyret kan være udfordrende på flere måder.
Forskning viser, at for flere dyreejere bliver sorgen over kæledyrets død ikke nødvendigvis anset som valid af omgivelserne.
Ejerne føler, at deres sorg bliver afvist, og samtidig skammer de sig over savnet.
Den afviste sorg gør det sværere for kæledyrsejerne at finde trøst og ultimativt at komme sig efter tabet af et kæledyr.
Det kan du læse mere om her:
Sådan tackler du tabet af kæledyret
Her er forsker Melissa Starling råd ved tabet af et kæledyr:
1. Omfavn sorgen. Jeg fandt ro i at acceptere, at jeg ville være helt knust og lade mig selv eksistere på det sted.
2. Sørg på en måde, der falder naturligt, i så lang tid det føles rigtigt. Alle sørger forskelligt, og det tager den lang tid, det tager, uanset om det er uger eller år.
3. Søg støtte i dit sociale netværk. Forskningsgennemgangen understreger vigtigheden af social støtte. Hvis venner eller slægtninge ikke ser ud til at forstå, så tag fat i andre dyreelskere. Opsøg måske en dyresorgsgruppe online.
4. Find måder at ære dit kæledyrs minde. Forskningsgennemgangen foreslår at skrive et brev til dem og et brev fra dem tilbage til dig. Eller du kan skabe noget, der udtrykker dine følelser for dem, lav et mindesmærke eller hav en ceremoni eller et ritual
Kilde: Videnskab.dk
Først publiceret: 8. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 8. februar 2023 kl. 12:35