Phillip Faber skal være far igen
Tv-værten fra DR danner par med operainstruktør Selma Mongelard Faber. Sammen har de en søn.
Der venter et stort ansvar for den kendte tv-vært og DR-dirigent Phillip Faber.
For sammen med sin hustru, operainstruktør Selma Mongelard Faber, skal han være far for anden gang.
Det skriver ugebladet Se og Hør.
Venter sommerbaby
Overfor Billed Bladet sætter Phillip Faber flere ord på den glædelige nyhed.
“Ja, vi skal være forældre igen. Selma har termin til juni, og vi er glade, siger Phillip Faber.
Sønnen glæder sig
Parret har i forvejen en søn, August, der er fem år.
Og ifølge Phillip Faber glæder sønnen sig til den eventuelle lillebror eller lillesøster.
Phillip Faber er lige nu vært på DR-programmet “Den klassiske musikquiz”.
Kilde: Se og Hør
Først publiceret: 26. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 26. januar 2023 kl. 7:59