Efter to år på plejehjem: Sådan har Lise Nørgaard det

Det kniber med synet for den 105-årige. Derfor får hun aviser og bøger læst op af familie og venner.

Idemanden og manuskriptforfatteren bag tv-serien "Matador", Lise Nørgaard, er født i 1917. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist og forfatter flyttede for godt to år siden til plejehjemmet Else Marie-hjemmet i Humlebæk.

Og her har Lise Nørgaard det godt, fortæller hun til Billed Bladet.

Jeg er forundret

Lise Nørgaard, der fylder 106 år i juni 2023, er selv overrasket over, hvor godt hun har det.

“Jeg er også selv forundret over, så godt jeg har det. Jeg forstår det ikke,” siger Lise Nørgaard til Billed Bladet og fortsætter:

“Jeg er glad og tilfreds.  Jeg tager hver dag, som den kommer.”

Synet driller

På grund af nedsat syn hos Lise Nørgaard får hun hjælp til at læse udvalgte bøger og uddrag af aviser.

Den kendte journalist og forfatter får blandt andre en hjælpende hånd med teksterne af kollegaen og veninden Lone Kühlmann.

Hun bor nemlig tæt på Else Marie-hjemmet.

Snøvsen i behold

Lise Nørgaard sidder ikke og keder sig på plejehjemmet.

For hun har fundet to andre kvindelige beboere, der har “snøvsen i behold.”

De spiser sammen og hygger sig, lyder det fra Lise Nørgaard.

Kilde: Billed Bladet

Først publiceret: 26. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 26. december 2022 kl. 9:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og