Hugo Helmig er død som 24-årig

Den danske musiker Hugo Helmig er død, bekræfter hans far, Thomas Helmig, på Instagram.

Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix

Den danske musiker Hugo Helmig gik bort 23. november. Det bekræfter hans far, Thomas Helmig, fredag på sin profil på det sociale medie Instagram.

“På dit alt for korte livs sidste aften sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så ‘Notting Hill’, og vi snakkede og vi snakkede,” skriver Thomas Helmig.

“Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op.”

“Og nu er du så pludselig ikke “her” længere men levet videre et sted ‘dybt inde i mit hjerte’, hvor jeg vil bære dig med ømhed, stolthed og betingelsesløs kærlighed resten af mit liv.”

Hugo Helmig Toft Simonsen blev 24 år.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Thomas Helmig (@tomhelmig)

Først publiceret: 2. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. december 2022 kl. 11:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og