5 kendte må slå af på deres boligpriser

En række kendte har måttet skære i salgsprisen på deres boliger, så de bliver mere attraktive på boligmarkedet. Se hvem der har skåret i prisen og hvor meget.

Venstre-politikeren Morten Løkkegaard er en af de kendte, der ikke kan få solgt sin lejlighed på første sal i Hellerup. Nu er der slået 800.000 kroner af den oprindelige pris på 16 millioner kroner. Foto: Andliving.dk

Hvis man skal have tingene til at rulle, så er det måske mest brugte værktøj i enhver sælgers arsenal at sænke prisen.

Det er netop det, en række kendte danskerne har gjort: Skåret i prisen på deres bolig til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Det betyder altså, at man nu kan købe en vaskeægte kendisbolig med rabat: Fra besparelser på flere 100.000 kroner og helt op til millioner af kroner.

Kendisboliger med rabat

René Holten Poulsen

Foto: Home.dk

Den professionelle roer og OL-medaljevinder satte i sommer sin villa tæt på Bagsværd sø til salg for knap seks millioner kroner. Lidt over en måned efter blev der dog skåret en halv million af prisen, så du nu kan købe  det 102 kvadratmeter store hjem i Nordsjælland for lige under 5,5 millioner kroner.

Se huset HER

 

Prins Nikolai

Foto: estate.dk

Siden Prins Nikolais lejlighed inde midt i København kom til salg tilbage i marts, er den af flere omgange sat ned i pris. I alt kan du spare 655.000 kroner, hvis du køber den 70 kvadratmeter store lejlighed med tagterrasse til den nuværende udbudspris på lige under 4,6 millioner kroner.

Se lejligheden HER

 

Sisse Sejr og Esben Bjerre

Foto: Danbolig Nørrebro

Det kendte journalistpar har købt et byhus i det populære boligområde Humleby i København. De mangler dog stadig at sælge deres knap 100 kvadratmeter store Nørrebrolejlighed, som er til salg for lidt over 7,2 millioner kroner – 740.000 kroner under den pris, den oprindeligt kom til salg for i sommer.

Se lejligheden HER

 

Morten Løkkegaard

Foto: Andliving.dk

Efter et kort øjeblik af markedet er Venstre-politikeren Morten Løkkegaards store lejlighed i Charlottenlund kommet til salg igen næsten 800.000 kroner under den pris, den sidst var udbudt for.

I dag kan du ifølge Boliga.dk købe det over 340 kvadratmeter store hjem i Nordsjælland for 15,2 millioner kroner.

Se lejligheden HER

 

Bengt Holst

Foto: Home Holte

Der er blevet skåret to millioner kroner af prisen på den kendte Zoolog og tidligere direktør i København Zoos liebhavervilla, der ligger i Holte med kig til Furesø og har været til salg siden maj. Prisen lyder nu på 19,5 millioner kroner.

Se huset HER

 

 

Kilde: Boliga.dk

Først publiceret: 20. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. november 2022 kl. 13:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og