Her er følelserne, der kan ælde dig hurtigere end rygning
To forskellige følelser sætter skub i ældningsprocessen - se hvilke, og sæt en stopper for det.
Det er alment kendt, at rygning er med til at ælde huden, men vidste du, at ensomhed og ulykkelighed gør dig hurtigere ældre end cigaretter?
Det har amerikanske og kinesiske forskere påvist ved at sammenligne en række forskellige fysiske og mentale faktorer for at se, hvordan disse påvirker kroppen i forhold til aldring.
Her er man så kommet frem til, at folk, der døjer med ensomhed, dårlig nattesøvn og er ulykkelige, har en tendens til at ældes hurtigere end dem, der ryger.
Ensomhed fyldte mest
Psyken har altså meget at sige for vores udseende, og det fremstår meget tydeligt, når man går lidt i dybden med disse studier.
Det viser sig nemlig, at ensomme eller ulykkelige mennesker i gennemsnit fik lagt 19,8 måneder til deres biologiske alder, mens rygerne blev vurderet til at være 15 måneder ældre sammenlignet med ikke-rygere på samme alder.
Kilde: Illustreret Videnskab
Først publiceret: 13. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 11. november 2022 kl. 13:48