Spar penge og isoler din brevsprække på en time
I mange lejligheder er brevsprækker et fortidslevn, der i dag bare stjæler din varme og lukker kulde ind.
Kommer der ikke andet end kold luft gennem din brevsprække?
I mange lejligheder er brevsprækker et fortidslevn, der i dag bare stjæler din varme og lukker kulde ind. Et dårligt bytte!
Heldigvis kan du nemt gøre det af med varmetyven ved at isolere din brevsprække på under 1 time. Så sparer du penge på varmeregningen og slipper for kulde og træk.
Hvis du gerne vil beholde brevsprækkens look uden på døren, kan du nøjes med at isolere og lukke den indefra.
Det skal du bruge
Alle materialer kan købes for omkring 200 kr. i et byggemarked. Du skal bruge:
- 1 hobbykniv
- 1 sav
- 1 blyant
- 1 stykke sandpapir
- Monteringslim eller kontaktlim og evt. fugepistol. Limen skal være vejrbestandig.
- 1 tynd krydsfinersplade, som er stor nok til, at du kan save 2 mindre plader ud: 1 til at dække brevsprækken på dørens yderside og 1 til indersiden. Du skal lægge 2 cm til rundt i kanten af pladerne.
- 1 stykke isolering, der er formstabil, så du kan skære i den, uden at den falder sammen.
Se hvordan du gør i Energistyrelsens guide her:
Inspiration til at spare energi
Nu kan du blive inspireret til at spare energi, mens du kører i din bil.
I et særafsnit af podcasten BoligKvarteret deler Matilde Grøn Bjørneboe fra Energistyrelsen vores rådgivning gode råd til at spare penge på el- og varmeregningen. Du kan også holde øje med din indbakke, eller finde sæsonens bedste spareråd på kampagnesiden SparEnergi.dk.
Kilde: Energistyrelsen.dk
Først publiceret: 11. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 11. november 2022 kl. 13:48