Tina Lund flyttet hjem: Datter vil ikke tale dansk

Tina Lund og Allan Nielsens datter, Lilly, nægter at tale sine forældres sprog, efter familien er flyttet hjem til Danmark. Det har Tina Lund det rigtig svært med.

Tina Lund lægger ikke skjul på, at også hun og Allan Nielsen, der tidligere professionel fodboldspiller, har skullet vænne sig til mange ændringer efter hjemkomsten til Danmark. Foto: Bax Lindhardt, Ritzau Scanpix

Det har været en enorm omvæltning for Tina Lund og Allan Nielsens to små børn, Lilly og Louis, at forlade det varme og internationale liv i Dubai, og flytte hjem til et liv på landet på familiens gård i Skævinge i Nordsjælland sidste år. Ikke mindst datteren Lilly på seks år år, som er født i Dubai, har svært ved at falde til i det danske klima og især tale det danske sprog.

-Lilly tager stadig meget engelsk. Det med, at hun skal tale dansk, er for hende lidt af en udfordring. Hun bliver ved med a sige: “I don’t want to speak your language”. Også selv om hun har fundet ud af, at hvis hun ikke taler dansk, så er der ikke nogen, der vil lege med hende i skolen, fortæller Tina Lund til Billed-Bladet.

-Hun er snart seks år, og jeg troede, sproget ville komme sådan dér. Men det har det virkelig ikke gjort. Hun holder virkelig meget fast i det engelske – overraskende meget.

Otte år i luksus

Tina Lund og Allan Nielsen nåede at bo otte år i Dubai. Tina Lund havde en karriere som springrytter og havde netop fået sit og Allans første barn, sønnen Louis, da parret besluttede at flytte til Dubai i De Arabiske Emirater. Her kunne hun undervise og træne indenfor de forskellige heste-sportsgrene, og helt sikkert også tjene meget mere på at undervise de velhavende indbyggere i De Arabiske Emirater i ridning end hun gjorde i Danmark.

I 2016 kom datteren Lilly til i Dubai, og så var der jo jævnligt besøg af Allans tre store døtre fra hans tidligere ægteskab dernede i det varme, glamourøse land.

Snød i skat

Allan Nielsen har i mange år haft et størrere udestående med det danske skattevæsen, efter de berømte Panama-papirer røbede, at han i en del år havde gemt mange millioner i et selskab i netop Panama. I følge Panama-papirerne skulle Allan Nielsen have unddraget det danske skattevæsen hele syv millioner kroner i skat ud af de 18 millioner kroner, som han havde skjult i udlandet. Men det er der måske kommet en ordning på, siden han nu igen er flyttet til Danmark.

Tina Lund lægger ikke skjul på, at også hun og Allan Nielsen, der tidligere professionel fodboldspiller, har skullet vænne sig til mange ændringer efter hjemkomsten til Danmark.

Tina Lund lever stadig af sin ridesport. Hun er i dag rytter i stalden hos Riders Cup, hvor hun er ansat til at ride og uddanne heste både til hverdag og til stævner. Et arbejde som betyder at hun stadig skal rejse meget, og igen må undvære sine børn en hel del.

Til Billed-Bladet fortæller Tina Lund, at hun har glædet sig rigtig meget til at komme hjem til Danmark og bo på familiens gård omgivet af høns, køer, hunde og heste. Hun lægger ikke skjul på, at hun dog savner de varmere vejr i Mellemøsten, og at hun fik mange gode venner dernede i løbet af de otte år.

– Dem savner jeg. Men det er rimelig nemt at flyve frem og tilbage, slutter hun.

Først publiceret: 2. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. november 2022 kl. 14:24

Se, hvad vi ellers skriver om:

og