Adam Prices dejlige sommer: Nyt sommerhus og ny kæreste

Brødrene Price jonglerer med maden i Adams nye 250 kvm store sommerhus i Fårevejle i de nye afsnit af "Spise med Price", og samtidig nyder Adam Price også sin nye kæreste, den 22 år yngre Katherine Diez.

Adam Price stod i sommer frem sammen med sin nye kæreste, debattøren og litteraturkritikeren Katherine Diez på 33 år. Foto: Ritzau Scanpix

Brødrene Price steger burger, laver pizza og kreerer græske specialiteter i storslåede omgivelser og et køkken i luksusklassen i deres nye sæson af ”Spise med Price”.

Adam og James Price steger og braser i Adams nye sommerhus. I de næste udsendelser kan vi glæde os til at se brødrene lave pizza, is og mexicansk mad. Foto: DR

Og det er ikke et hvilket som helst sommerhus, der lægger komfur til Adam og James Prices kulinariske kunstner. Det er nemlig Adams eget, smukke sommerferieidyl i Fårevejle i det nordvestlige Sjælland.

Skilsmisse sommerhus

Selv om det lækre stråtækte sommerhus bliver kaldt 55-årige Adams nye sommerhus i programmet, så erhvervede han dog sommerhuset helt tilbage i 2014 sammen med sin nu eks-hustru, Micha Jemer. Udenfor det smukke sommerhus er der en grund på hele 63.600 kvadratmeter, som giver et fantastisk vue ud over Sejerøbugten.

Huset kostede dengang i 2014 3.350.000 kroner, skriver SE og HØR, men da Adam Price blev skilt fra Micha Jemer tre år senere, så valgte Adam Price at beholde sommerhuset, og betale sin ekskone ud af huset med 2.250.000 kroner. Så allerede efter tre år var huset steget gevaldigt i pris.

Rolls-Royce-ovn

Efter skilsmissen for fem år siden har Adam Price sat huset i tip-top stand, så meget at selv hans storebror, James Price, udbrød: ”Hold kæft, det er eddermame sket noget!”, da han ankom til sommerhuset i første afsnit af den nye sæson.

Der er både lagt et nyt, flot stråtag på taget, ligesom døre og vinduer er skiftet, og så har vi slet ikke snakket om snedker-køkkenet, som er på størrelse med en lille Københavner-lejlighed, og som indeholder en Rolls-Royce af en ovn i mærket La Cornue, som starter i pris ved 100.000 kroner.

Men alt den flotte finish i køkkenet hjælper jo ikke noget, hvis man ikke kan finde ud af at lave mad. Men det kan brødrene Price jo i den grad. Det har de bevist mange gange gennem årene.

Ny kæreste

Det er ikke kun broderen James og TV-holdet fra DR, der kommer på besøg i sommerhuset i Fårevejle. Også Adams nye kæreste, den 33-årige litteraturanmelder fra Berlingske Tidende og debattør, Katherine Diez, er en flittig gæst i de smukke omgivelser.

De to har kendt hinanden i et stykke tid, og i begyndelsen af sommeren stod de frem på de sociale medier og fortalte, at de nu var et par, og forleden var de også en tur sammen til Svendborg for at overvære uddelingen af “Svend Prisen”.

Katherine Diez er vant til at mediernes blitzlys, for hun har før været kæreste i et par år med miljøministeren Dan Jørgensen.

Adam Price har to børn fra tidligere forhold, mens Katherine Diez ikke har nogen børn.

Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 1. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 1. september 2022 kl. 12:36

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og