Her kan du gratis streame tv, film og serier

Her guider vi dig til streaming af alverdens serier, film og tv-programmer - helt uden betaling.

Få overblikket over gratis streamingtjenester.

Streamingtjenester er et bredt begreb, der dækker over alle de apps og hjemmesider, som tilbyder deres kunder adgang til indhold, når det passer kunden.

Det er dejligt nemt, men man skal være indstillet på at punge ud for tjenesterne – eller skal man?

Nogle koster naturligvis penge at bruge, som for eksempel Netflix, HBO, Viaplay og TV2 Play, mens andre er ganske gratis. Herunder følger en række gratis streamingtjenester, som er værd at prøve af.

DR TV

DR TV er et velfungerende univers til alle aldre. DR TV er finansieret via medielicensen, og derfor kræver det ikke løbende betaling at benytte tjenesten.

De fleste danskere betaler medielicens, og derfor kan du se kanalerne fra DR. De findes alle digitalt på DR’s streaming-tjeneste, som hedder DR TV.

DR TV sender også live-tv, så du for eksempel kan se TV Avisen, når den bliver sendt.

Se både live-tv og udvalgte programmer på dr.dk/tv

Pluto TV

Pluto TV er et Paramount-selskab, som er blevet lanceret i Danmark i år.

Her kan du se alt det udvalgte TV3-indhold, som tidligere blev vist på Viafree – der nu er lukket ned, herunder film, tv-serier, reality, sport, nyheder og meget mere.

Pluto TV er altså en gratis streamingtjeneste, hvor du får nem og hurtig adgang til det velkendte indhold fra Viafree kombineret med Pluto TV’s eget store indholdsbibliotek af film og serier.

Se masser af gratis tv på Pluto TV

Filmstriben

Filmstriben.dk er et gratis alternativ, som bibliotekerne står bag, med gode film. Det er ikke muligt ubegrænset at streame film fra Filmstriben.

Antallet af gratis afspilninger afhænger af, hvilken aftale din kommune – og dermed lokale bibliotek – har med tjenesten.

I nogle kommuner kan det være 3 afspilninger, mens det andre steder kan være op til 8.

Lån dine film digitalt på bibliotekernes streamingtjeneste Filmstriben.dk

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Læs mere om streaming, underholdning og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 31. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. september 2022 kl. 9:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

og