Så er poterne pudset: Åbent hus hos Dyreværnet
Poterne er pudset og pelsen er redt på hunde og katte, når Dyreværnet i Kolding og Rødovre slår dørene op for alle interesserede de kommende lørdage.
Mange kender Dyreværnet fra flere rørende og medrivende udsendelser på TV3. Men nu kan du selv få syn for sagen ved et stort åbent-hus arrangement hos Dyreværnet i Kolding lørdag 27. august kl.12.30 til 16.30 og lørdagen efter 3. september i Dyreværnets afdeling i Rødovre kl. 12.30 til 16.30.
Der er planlag rundvisninger i Dyreværnets huse, og du kan se hvor hundene, kattene og de andre dyr bor frem til de bliver adopteret, samt hvordan personale herunder dyrlæger og frivillige tager sig af de mange dyr, der er op til adoption.
Der er også krybdyr
Under rundvisningen kan du få en snak med Dyreværnets personale, ligesom man også kan opleve Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken. Du kan også opleve deres krybdyr og få en snak med Krybdyrinternatet v/Pernille og Claus Thomsen.
Praktisk info:
- Dyreværnet Kolding afholder Åbent Hus lørdag d. 27. august fra 12.30 – 16.30.
- Adressen til Dyreværnet Kolding er: Gabølvej 6, 6000 Kolding.
- Dyreværnet Rødovre afholder Åbent Hus lørdag d. 3. september fra 12.30 – 16.30
- Adressen til Dyreværnet Rødovre er: Islevdalvej 85, 2610 Rødovre.
-
Af hensyn til vores egne internatsdyr og hunde i pensionen, er det ikke tilladt at medbringe egne kæledyr til arrangementet.
-
Parkering: Såfremt der kommer mange mennesker, som det tidligere har været tilfældet, kan man ikke forvente, at alle kan parkere lige ved indgangen til internatet.
- Det er gratis at deltage.
- Det er ikke muligt at adoptere dyr på dagen.
Læs mere om hunde, katte og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 26. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 26. august 2022 kl. 13:59