Danmarks billigste: Køb hus for 110.000 kroner
Danmarks to billigste huse ligger for øjeblikket ved Glyngøre og Dronninglund ved Aalborg. Henholdsvis 110.000 og 130.000 kroner er prisen på de to huse. Se dem her.
Tidligere på året blev Danmarks billigste hus solgt til den beskedne sum af 40.000 kroner – halvt så meget som udbudsprisen.
Forsvindende lidt for et boligmarked, hvor huspriserne ellers har haft gode kår de seneste år. Men hvis du retter blikket mod en de billigste villaer i landet lige nu, kan du stadig blive husejer for ganske lidt.*
Det skriver boligmediet Boliga.dk.
I øjeblikket er der nemlig et par huse til salg på det offentlige boligmarked, hvor du maksimalt skal slippe 130.000 for at få dit navn på skødet.
110.000 kroner i Durup
Det bliver ikke billigere lige nu end på Bystedvej i Durup, der ligger på vejen til Glyngøre, hvor et byhus er til salg.
Her skal du nemlig blot betale 110.000 kroner for at blive den nye ejer af det 111 kvadratmeter store hjem i den lille midtjyske by, skriver Boliga.dk.
Du kan se huset HER
130.000 kroner i Asaa
I Nordjylland kan du lige nu blive husejer for lige under 130.000 kroner, hvis du køber den villa, der er kommet til salg på Geråvej i landlige omgivelser omkring 40 kilometer nordøst for Aalborg.
Det 100 kvadratmeter store hus er dog i en stand, der nærmere kræver nedrivning end ombygning, så det er nok en fordel at have håndværkerevnerne i orden.
Du kan se huset HER
Læs mere om hus, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Kilde: Boliga.dk
Først publiceret: 17. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. august 2022 kl. 8:59