Derfor skal du trække vejret gennem næsen

Prøv at lade være med det, hvis du trækker vejret med munden, fordi så beskytter du dig mod sygdomme.

Det kan faktisk siges ret simpelt: Næsen er skabt til at ånde igennem, munden er skabt til at spise og tale.

Derfor kan det være en god idé at øve sig i at trække vejret gennem næsen, hvis du vil gøre noget godt for dig selv.

Beskytter mod sygdomme

Én af de vigtigste årsager til du skal trække vejret gennem næsen fremfor munden er, at din næse fungerer som filter, der sorterer skadelige partikler i luften fra, før den sendes videre gennem svælget og ned til de sarte lunger.

Filtreringen starter allerede ved de første hår nederst i næsen, som fanger større partikler i indåndingsluften. Herefter tager næsens fintfølende slimhinder over og sorterer mindre partikler fra, så luften renses helt.

Cellerne får mere ilt

Når du trækker vejret gennem næsen, passerer luften tæt forbi dine bihuler. Under vejrtrækningen producerer bihulerne nemlig et molekyle kaldet nitrogenoxid, som kommer med ned i lungerne ved hver indånding.

Virker beroligende

“Når vi trækker vejret gennem næsen, stimulerer vi det parasympatiske nervesystem, som er den del af nervesystemet, der blandt andet sænker stresshormoner som eksempelvis adrenalin og kortisol i kroppen. Trækker vi vejret gennem munden aktiverer vi omvendt den del af nervesystemet, der øger mængden af stresshormoner,” forklarer Lotte Paarup, der er åndedrætsekspert, til Samvirke.

Væn dig til at bruge næsen

På grund af næsens snævre luftpassage, tyr mange til at trække vejret gennem munden, selv når kroppen er i hvile.

Men i virkeligheden bør vi kun trække vejret gennem munden, når vi enten har brug for hurtigt at få ilt i lungerne eller en større mængde ilt ind end næsen alene kan klare.

Det kan eksempelvis være, når vi skal gå stærkt eller løber en tur.

Kilde: Samvirke

Først publiceret: 1. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 29. juli 2022 kl. 13:47