Ulykke i udlandet? Det skal du gøre

Få gode råd til hvad du skal gøre, hvis du bliver involveret i et trafikuheld i udlandet.

Det er vigtigt, at du dokumenterer skaderne.

Skagen, Schweiz eller Syditalien? Sommerferien byder ofte på længere distancer i bilen.

Og uanset hvilken sommerdestination man vælger at køre til, er det en god idé at sørge for, at bilen er klar og sikker, inden man bevæger sig ud på de danske eller europæiske landeveje.

Er du alligevel uheldig og er med i et færdselsuheld i udlandet, er der nogle konkrete forholdsregler, du kan tage.

1. Ring 112

Alarmnummeret er 112 i hele EU. Uden for EU kan der gælde nationale alarmnumre.

2. Politiet skal kontaktets

Politiet skal som udgangspunkt altid kontaktes, hvis du er involveret i et færdselsuheld i udlandet.

3. Tidspunkt for ulykken

Notér tidspunkt og sted for ulykken.

4. Få fakta på modparten

Notér navn og adresse på modparten samt registreringsnummer på modpartens bil.

5. Få oplyst forsikring

Notér forsikringsselskab og policenummer på modparten.

6. Info på vidner

Få navn og kontaktinformationer på eventuelle vidner.

7. Få kopi af politirapport

Få en kopi af politirapporten, hvis politiet er involveret.

8. Tag foto

Dokumentér skaderne med fotos.

Kilde: FDM.

Først publiceret: 27. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 27. juli 2022 kl. 11:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og