Efterlyst for at stjæle kreditkort fra ældre

En kortklippet mand i blå trøje og sorte bukser efterlyses af politiet for misbrug af kreditkort fra indbrud.

Politiet efterlyser manden på billedet, der er mistænkt for tilknytning til en sag, hvor en ældre kvindes kreditkort er blevet misbrugt for adskillige tusinde kroner.

Nordsjællands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt i en sag, hvor en ældre kvinde har fået misbrugt sit kreditkort, der blev stjålet ved et indbrud i Skævinge.

Der er efterfølgende blevet trukket flere tusinde kroner fra kortet. På en række billeder ses manden blandt andet bærende på en pose fra tøjforretningen Kaufmann.

Ud over det er der et nærbillede af manden, der er kortklippet og har en blå trøje, hvid T-shirt og sorte bukser på.

Politiet forventer, at manden har sin daglige gang i Hillerød og Skævinge, men at han også kommer i København. Det oplyser politiet i en række beskeder på det sociale medie Twitter.

Kender man manden eller har information i sagen, beder Nordsjællands Politi om, at man kontakter dem.

Først publiceret: 26. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 26. juli 2022 kl. 16:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og