Ugens vejr: Skyer, byger og blæst

Sidst på ugen vender solen tilbage, men ugen begynder med køligt og blæsende vejr.

Vejret de næste dage kalder på hygge indendøre.

Mandag bliver det lummervarmt i de sydøstlige egne, men det slutter med regn og måske torden, og derefter bliver det køligere og mere blæsende

Efter en stedvis våd og andre steder varm mandag strømmer køligere luft ind over landet fra vest, og med den køligere luft følger skyer, byger og blæst.

Fra torsdag ventes en højtryksryg langsomt at trænge ind over landet vestfra med mere tørt og solrigt og lidt varmere vejr, lyder udsigten for ugens vejr fra DMI.

Tirsdag

Spredte byger og kun lidt sol, samt temp. op mellem 15 og 20 grader. Om aftenen og natten mest skyet med enkelte byger, og temp. ned mellem 11 og 15 grader.

Hele døgnet jævn til hård vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis op til kuling.

Onsdag

Først skyet med enkelte byger, senere mest tørt, og i Nordjylland opklaring med nogen sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og jævn til hård vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis op til kuling.

Om aftenen og natten tørt og mod nord ret klart vejr, men ellers mest skyet. Temp. ned mellem 10 og 14 grader, og vinden aftager og bliver svag til frisk fra vest og nordvest.

Torsdag

Tørt og efterhånden nogen eller en del sol, mod sydvest dog kun lidt sol. Temp. op mellem 15 og 21 grader, og svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved Vestkysten stedvis op til frisk vind.

Om aftenen nogen sol, og om natten til dels klart vejr. Temp. ned mellem 7 og 13 grader, og vinden aftager og bliver svag til let fra skiftende retninger.

Fredag

Tørt og nogen eller en del sol. Dagtemp. op mellem 17 og 23 grader, om natten ned mellem 7 og 14 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger.

Først publiceret: 25. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 27. juli 2022 kl. 11:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

og