Her kommer seniorer hele tiden til skade

Seniorerne er den eneste aldersgruppe, der får flere og flere hovedskader i cykeltrafikken.

Seniorerne har en rigtig dårlig statistik, når de cykler.

Seniorerne er alt for dårlige til at bruge cykelhjelm, når de cykler, og derfor får de meget oftere end andre aldersgrupper hovedskader.

Faktisk er cyklister over 75 år den eneste aldersgruppe, der har en stigning i antallet af hovedskader. Alle andre aldersgrupper har et fald.

Børn og unge er nemlig flittige cykelhjelms-brugere. 89% af børn under 11 år bruger fast cykelhjelm. 61% er tallet for unge mellem 11 og 15 år.

Til sammenligning er tallet for seniorer over 60 år, der fast cykler med hjelm, kun 48% – og det er i modsætning til de andre aldersgrupper, et tal som er stagnerende.

Især flere hovedskader

Det er vigtigt, at endnu flere seniorer får hjelmen på, når de cykler, da Rådet for Sikker Trafik i deres undersøgelser både kan se, at seniorerne oftere kommer til skade på cykel i forhold til andre aldersgrupper, men også fordi der er en udfordring med hovedskader blandt seniorerne.

På skadestuerne er der generelt 35 % færre hovedskader blandt cyklister i 2018 sammenlignet med  2004.

Blandt de 0-14-årige er et fald på 70 %, og for de 15-24-årige er faldet på 26 %.

Men kigger man på aldersgruppen over 75 år, så er der en stigning i hovedskader på 20 % af hospitalsregistrerede hovedskader.

Kilde: Rådet for Sikker Trafiks årlige cykelhjelmstælling

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 27. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 27. juni 2022 kl. 9:37

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og