Flertal giver 5000 kroner skattefrit til pensionister
Beløbet udbetales til folkepensionister som får ældrecheck. Beløbet er skattefrit og udbetales over to år.

Et bredt flertal i Folketinget er enige om at udbetale en ekstra økonomisk støtte på 5000 kroner til de pensionister, som modtager ældrecheck.
Det erfarer Ritzau.
Beløbet er skattefrit og udbetales med 2500 kroner i år og næste år.
Det er regeringen, som har ønsket at give nogle pensionister en ekstra økonomisk håndsrækning.
Det var en del af et udspil, som regeringen kom med i foråret, som skulle kompensere de danskere, som oplever stigende priser på blandt andet dagligvarer og brændstof.
290.000 danskere modtog ældrecheck sidste år.
Læs mere om ældrecheck, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 24. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 24. juni 2022 kl. 10:20