Streaming af film og TV: Sådan gør du
Er du træt af genudsendelser i TV, er der mulighed for at få et meget større udvalg, hvis du streamer.

Det store udvalg i streamingtjenesterne gør, at du ikke behøver at vente på, at det kommer noget godt i fjernsynet eller lede efter det gamle videobånd med Matador, når du vil hygge dig.
Se hvordan du kommer i gang, og hvilke gratis og betalte streamingtjenester, du kan vælge imellem.
Hvordan kommer jeg i gang med at streame?
Streaming betyder at du henter indhold fra internettet, samtidig med at du afspiller det. Du kan streame på dit tv, tablet eller smartphone og se både film, serie, TV-kanaler, musik og meget andet.
For at komme i gang med at streame, er der 3 praktiske ting, der skal være på plads:
- Du skal have adgang til internettet
- Du skal have et TV, computer, tablet eller mobiltelefon, du kan bruge til at se på
- Du skal have adgang til en streamingtjeneste, TV-app eller lignende
Læs også Sådan slår du undertekster til
Hvordan streamer jeg til mit TV?
Du kan bruge et Smart-TV
De fleste nye fladskærms-TV er smart-tv, som kan gå på nettet.
Hvis du har et smart-TV, som kan gå på internettet, kan du bruge det til at streame film og serier via apps. Mange gang vil der allerede være apps fra streamingtjenesterne på dit smart-TV, men ellers vil du kunne hente dem lidt på samme måde, som når du henter apps på din mobiltelefon.
Du kan bruge en Chromecast
Du kan også bruge en Chromecast fra Google, som du sætter ind i dit TV’s HDMI-indgang. Chromecasten er en lille rund dims, som giver dig mulighed for at caste film og serier fra Google Home appen på din mobiltelefon, så du kan se dem på dit TV. Du bruger din telefon som din fjernbetjening. En Chromecast koster cirka 300 kroner. Her kan du se, hvordan du gør
Du kan bruge Apple TV
Apple TV fungerer på samme måde som Google Chromecast. Apple TV er en lille boks, som du kobler til dit TV’s HDMI-indgang. Der følger en fjernbetjening med, men du kan også bruge din telefon som fjernbetjening. Apple TV koster cirka 1.300 kroner. Her kan du se, hvordan du gør
Hvilke streamingtjenester findes der?
Der findes en del streamingtjenester. Nogle er gratis, andre betaler man et beløb for hver måned.
Gratis streamingtjenester
DR TV
Se live TV og arkivindhold fra DR-kanalerne.
Findes også som app: Hent her til iPhone eller til Android
Filmstriben
Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek.
Vi kan varmt anbefale den svenske serie ”Frøken Frimands krig”. Der er også mange film om 2. verdenskrig.
Findes også som app: Hent her til iPhone eller til Android
Viafree
Viafree med indhold fra TV3 er gratis og fuld af reklamer.
Stort udvalg af amerikanske serier og reality-serier som ”Familien på Bryggen”.
Findes også som app: Hent her til iPhone eller til Android
Bonanza
DR’s arkiv hvor du blandt andet kan se gamle kendte serier som Landsbyen, Taxa, Matador og Riget.
Bonanza har også en samling af film om danmarkshistorien.

Betalte streamingtjenester
Det koster penge at se de populære streamingtjenester Netflix, HBO, TV2 Play og Viaplay.
Normalt betaler man for en måned ad gangen. Det er meget almindeligt at skifte imellem de forskellige tjenester, så man tager en måned med den ene, og så skifter til en anden, så der hele tiden er en masse nyt at se.
Ofte kan du få 2 uger eller en måned gratis, så du kan se, om det er noget for dig, men husk at melde dig fra igen, hvis du ikke vil fortsætte, når din gratis prøveperiode udløber.
Netflix
Stort udvalg af film og serier blandt andet Breaking Bad, The Crown og Mad Men.
Pris fra 79 kroner om måneden
Findes også som app: Hent her til iPhone eller til Android
HBO Nordic
Stort udvalg af serier. Her kan du blandt andet set den meget populære serie Game of Thrones og The Handmaid’s Tale.
Koster 99 kroner om måneden.
Findes også som app: Hent her til iPhone eller til Android
TV2 Play
Adgang til TV2 programmer blandt andet Charlie og Fri. Der er også mulighed for at vælge en sportspakke.
Priser fra 49 – 179 kroner om måneden afhængigt af, om du kan leve med reklamer og om du vil have sport.
Findes også som app: Hent her til iPhone og Android
ViaPlay
Udvalg af film, serier og sport. Her kan du blandt andet se serien Outlander.
Pris 99 – 339 kroner.
Findes også som app: Hent her til iPhone og Android
Discovery+ (Tidligere Dplay)
Discovery Networks streamingtjeneste. Der kan du blandt andet du se reality-serie fra Kanal 4 og Kanal 5 blandt andet Politijagten og Top Gear.
Der er også sport: Australian Open, Superliga, Europa League og naturprogrammer fra BBC.
De har en gratis version fuld af reklamer, en betalt underholdningspakke og en sportspakke.
Koster 99 kroner om måneden.
Findes også som app: Hent her til iPhone og Android
Amazon Prime Video
Film og serier. Du kan blandt andet se The Grand Tour.
Koster 5,99 € om måneden. (Det svarer til cirka 50 kroner)
Disney Plus
Film og serier fra Disney, Marvel, Pixar, Star Wars og National Geographis.
Koster 59 kroner om måneden og 589 kroner for et år. (stiger til 79 kroner 23. februar 2021, hvor flere film og serie komme med i pakken.)
Læs mere om streaming, tv og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 21. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 21. juni 2022 kl. 13:00