Scor 44.221 kroner skattefrit ved et år mere på jobbet

Snup et år mere på arbejdsmarkedet og få en skattefri seniorpræmie efter et år.

Du får udbetalt din seniorpræmie, efter du har arbejdet et år.

Seniorpræmien kan optjenes, fra du når folkepensionsalderen og 12 måneder frem. Den udbetales, efter de 12 måneder er gået.

Hvor meget kan jeg få i skattefri seniorpræmie?

Skattefri seniorpræmie det første år, efter du når din folkepensionsalder: 44.221 kroner (2022).

Skattefri seniorpræmie det andet år, efter du når din folkepensionsalder: 26.322 kroner (2022).

Der er ingen skattefri præmie som belønning, hvis du arbejder 3 eller flere år, efter du når folkepensionsalderen.

Hvem kan få den skattefri seniorpræmie?

For at få seniorpræmien skal du:

  • Være født efter 1. januar 1954
  • Arbejde mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år, efter du når folkepensionsalderen. (Det svarer til i alt 1.560 betalte arbejdstimer inklusive ferie)

Du får udbetalt din seniorpræmie, efter du har arbejdet et år.

Er der krav til min timeløn?

Der er et minimumskrav til timelønnen ved opgørelsen af løntimer til den skattefri seniorpræmie.

Den gennemsnitlige månedlige timeløn skal være på minimum 128,34 kroner (2022).

Det skal fremgå af arbejdsgiverens indsendte oplysninger til e-indkomstregistret for ’at tælle med’ i opgørelsen af timetal, at der er udbetalt en gennemsnitlig timeløn hver måned på mindst 128,34 kroner (2022).

Skal jeg udskyde udbetalingen af min folkepension?

Det er ikke et krav, at du udskyder udbetalingen af din folkepension for at få seniorpræmien.

Det kan dog betale sig at udskyde udbetalingen for en del pensionister, da det udløser en belønning i form af en venteprocent.

Ordningen kaldes opsat pension.

Du kan vælge mellem tre modeller for venteprocent:

  1. Livsvarigt månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg.
  2. Et højere månedligt tillæg i 10 år til grundbeløb og pensionstillæg.
  3. Et engangstillæg for det udsatte grundbeløb samt et forhøjet månedligt pensionstillæg i 10 år.

Eksempel på ventetillæg for en enlig med ret til fuld folkepension fra starten af 2022:

Ventetillæg

 

1

Livsvarigt månedligt ventetillæg

2

10-årig månedligt ventetillæg

3

Engangsbeløb og 10-årig månedligt ventetillæg

1 års udskudt

folkepension

 

823 kroner 1.525 kroner 78.216 kroner og

808 kroner

Se regneeksempler, og om det kan betale sig for dig at udskyde udbetaling af din folkepension.

Læs mere om folkepension, goder og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 9. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 7:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

og