Sådan dyrker du porrer

Du kan både dyrke sommerporer og vinterporrer i din køkkenhave og få en lang sæson. Læs vores guide til at plante, passe, høste og opbevare porrer.

Porrer er populære i de danske køkkenhaver, og det er ikke svært at forstå, hvorfor den smagfulde grøntsag er eftertragtet. Fra efterårets begyndelse og gennem den lange, kolde vinter står de friske i rækkerne klar til at blive høstet.

Hvilke porresorter kan man vælge?

Selvom afgrøden oprindeligt kommer fra det varme Sydeuropa, vokser den godt i det nordiske klima, for mange sorter tåler frost og lave temperaturer. Det har den fordel, at du ikke behøver høste hele udbyttet, før det bliver koldt, men løbende kan nyde godt af friske porrer til tærter og supper.

Vælger du de rigtige sorter, kan du få en lang sæson med friske porrer. Det kan derfor være en fordel både at dyrke vinterporrer og sommerporrer i køkkenhaven.

Som navnet antyder, kan du høste sommerporrer sidst på sommeren og i begyndelsen af efteråret, mens vinterporrerne plukkes efterår og vinter.

Den største forskel på de to sorter er, at sommerporrerne ikke tåler frost i nær så høj grad, som vinterporrerne. Vil du spise egne porrer i de kolde måneder, og har du ikke plads til opbevaring af dem, er det derfor en god idé at dyrke de kulderesistente sorter. De kan nemlig blive stående i køkkenhaven, til det bliver forår.

Såning og forspiring af porrer

Vil du give planterne den bedste begyndelse, skal de forspires i vindueskarmen eller drivhuset. Det giver dem et forspring, så de er mindre udsatte, når de plantes ud i haven. Samtidig får porrerne også længere tid til at udvikle sig, og du kan forvente meget større porrer, hvis du forspirer dem. Sår du direkte på friland senere på sæsonen, bliver afgrøderne mindre.

Uanset, om du dyrker vinter- eller sommerporrer, kan du forspire fra januar til april. Vil du så direkte på friland, kan du normalt først gå i gang i begyndelsen af juni. Faren for nattefrost skal først være drevet over.

Sådan sår du porrer

  1. Fyld spirebakker eller potter med såjord.
  2. Læg frøene i jorden med en dybde på 0,5-1 centimeter og dæk dem efterfølgende med et meget tyndt lag jord.
  3. Vand forsigtigt, så jorden bliver fugtig, men ikke våd.
  4. Dæk eventuelt med plast for at skabe et varmere miljø for frøene at spire i, men husk at fjerne det igen, så snart de første tegn på liv viser sig.
  5. Placér spirebakkerne lyst i vindueskarmen eller drivhuset og vand jævnligt, så planterne ikke tørrer ud.

Efterhånden som tiden går, vokser spirerne sig til stærke planter, og snart bliver pladsen i spirebakkerne for trang. Når du kan se de hvide rødder række ud af pottens bund, er det tid til omplantning. Det betyder, at planterne skal sættes i større potter, så de får god plads at udvikle sig på.

Står de meget tæt, skal de udtyndes, så der er to centimeter mellem hver plante. Det gælder også, selvom du har sået planterne på friland.

Hvorfor klipper man toppen af porrer?

I stedet for at plante porrerne om i større potter, kan du klippe lidt af toppen og roden. Dels fremskynder det udviklingen, dels bliver det lettere at plante dem efterfølgende.

Gør porrerne klar til udplantning

Før udplantning i køkkenhaven kan du flytte potterne med porrer ud i drivhuset eller udestuen, hvis du har en. Gør det gerne 1-2 uger, før du permanent planter dem ud, så de kan nå at vænne sig til de køligere temperaturer.

I begyndelsen kan du tage porrerne ind om natten, når temperaturen falder, og sætte dem ud igen i dagtimerne, så de langsomt vænner sig til de nye omgivelser. Det gør planterne robuste, og du undgår dermed, at de udsættes for et kuldechok ved at blive taget direkte fra stuen til haven.

Formålet med flytteriet er, at du hærder planterne til livet under åben himmel. Efter samme princip som ovenstående, skal de derfor også flyttes fra drivhuset til friland hen over et par dage, før du planter dem endeligt ud.

Hvorfor går porrer i stok, og kan de spises?

En af de vigtigste årsager til, at du må tage hærdningen alvorligt, er, at porrerne kan gå i stok (begynder at sætte frø), hvis de ikke forberedes på udelivet. Udsættes de for pludselig kuldepåvirkning, tror de, det er vinter, og så går de i stok. Planten er nemlig toårig, og blomstrer derfor på andet år, hvorefter den sætter frø.

Varsles der kolde temperaturer eller endda frost efter, at porrerne er plantet ud, kan du dække dem med fiberdug. De kan sagtens spises, selvom de går i stok, men konsistensen bliver træet og sej.

Sådan planter du porrer

Du kan først plante porrer i køkkenhaven, når meteorologerne lover, at perioden med nattefrost er forbi. Ofte er det i løbet af maj, at den melding løber over skærmen. En gammel tommelfingerregel siger, at risikoen for nattefrost er helt væk efter grundlovsdag, så vent eventuelt til der med at plante dine porrer.

Det bedste tidspunkt for udplantning er efter et par dage med regn, så jorden er fugtig og let at grave i. Porrer plantes i en dybde på 10 centimeter, og placerer du planterne i en rille med den dybde, bliver det nemmere at hyppe dem senere, så de hvide skafter fremkommer.

Vil du høste mindre porrer med en diameter på 2-4 centimeter, skal de udplantes med en afstand på 10 centimeter mellem hver afgrøde, mens store porrer fås ved at holde en planteafstand på 50 centimeter. I dag er det mest almindeligt at dyrke de mindre porrer, men i gamle dage var de tykke porrer det mest hyppige.

Porrer skal have vand lige efter udplantning, så de ikke udtørrer, men behovet for væde er ikke stort i løbet af sæsonen. Jorden må dog holdes fugtig, så planten kan udvikle sig optimalt.

Pasning af porrer – hvordan?

Ukrudtet skal væk, hvis porrerne skal trives i haven, for de har brug for næring og energi til at vokse. Vil du undgå at ligge på knæ eller rense rækkerne med hakkejernet, kan du dække jorden med halm eller græsafklip. Det dækker for lyset, så ukrudtet ikke kan spire, og samtidig holder det på fugten, så porrerne ikke så let tørrer ud.

Til efteråret kan du dække vinterporrer med nedfaldsblade, som holder jordtemperaturen oppe. Det beskytter afgrøderne mod frost, og du kan derfor grave dem op af jorden, selvom temperaturen synker en smule.

Porrer har en lang udviklingstid, og derfor har de først brug for et skud næring senere på sæsonen. Tidligt udplantede porrer skal have gødning fra juni, mens sent udplantede porrer først skal have kompost eller NPK-gødning fra slutningen af måneden eller i løbet af juli.

Vil du have porrer med grønne toppe og lange, hvide stilke, hører det med til pasningen at hyppe dem, så jorden skubbes tæt op omkring planterne. Brug et skuffejern til at presse jorden op om stilkene. Du skal hyppe, når porrerne har en passende størrelse, så først i løbet af juni kan du gå i gang med opgaven, som strækker sig over den næste måned.

Skadedyr i porrer – hvordan undgår og bekæmper man dem?

Det er oplagt at så tidlige gulerødder, radiser eller selleri mellem porreplanterne, fordi de høstes sent. På den måde bruger du pladsen i køkkenhaven på bedste vis, men det er ikke den eneste fordel. Når du lader porrerne indgå som blandingskultur, mindsker du risikoen for sygdomme og skadedyr.

Porremøl er den mest almindelige årsag til, at høsten mislykkes. De små dyr lægger første hold æg før 5. juni, så for at mindske angreb kan du vente med at plante porrerne til efter grundlovsdag. Faren er dog kun drevet over midlertidigt, for skadedyrene lægger andet hold æg i juli og august. Er porrerne ramt, skal du straks plukke de angrebne blade af og brænde dem eller smide dem til grøntaffald.

Rust er er også en hyppig årsag til porrers mistrivsel. Sygdommen viser sig som røde pletter på bladene, og kan undgås ved at holde en større plantestand eller ved at plante resistente sorter, som ikke er modtagelig over for angreb.

Rustangreb ser voldsomt ud, men kassér endelig ikke porrerne, selvom de ser medtagede ud. Piller du de yderste blade af porren, kan den sagtens spises alligevel.

Hvornår og hvordan høster man porrer?

Gennem flere måneder har du passet og plejet afgrøderne, og nu er det tid til belønningen: Høsten skal i hus. Fra slutningen af august og begyndelsen af september kan sommer- og efterårsporrer plukkes ind, men vinterporrerne er først spiseklare fra oktober. Til gengæld kan du høste dem hele vinteren og først fra marts, når det bliver varmere, er sæsonen slut. Opbevaring behøver du derfor ikke at bekymre dig om, for planterne kan sagtens blive stående i jorden, selvom det bliver koldt.

Porrer høstes med en greb, som lirkes under planten, så jorden løsnes. Herefter kan du trække afgrøden op.

Opbevaring af porrer

Efter høst opbevares porrerne på køl, hvor de kan holde sig friske i flere uger. Kan du ikke nå at spise hele høsten, kan grøntsagerne renses grundigt og fryses ned til senere brug.

Bolius - få gratis råd om din bolig

SeniorNews samarbejder med Videncentret Bolius, der er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål gøre danskerne klogere på deres bolig.

Videncentret Bolius sælger ikke produkter eller tjenester, men formidler gratis rådgivning og inspiration om alt fra vedligeholdelse af hus og have til energirenovering, økonomi og godt naboskab.

Foreningen Realdania ejer Videncentret Bolius, og hvert år får over en million brugere hjælp, råd og inspiration.

Først publiceret: 1. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:26

Emner: