Isabellas konfirmationssæt var Marys gamle tøj
Prinsesse Isabella valgte at bære sin mors 5 år gamle bluse/vest og jakke fra Zara, da hun blev konfirmeret. I jakkens revers sad den lille broche hun fik i dåbsgave af sin farmor, dronning Margrethe.
Den unge prinsesse Isabella overraskede med ikke blot komme i et flot, lyst jakkesæt fra Zara til sin konfirmation. Nu viser det sig, at det også var et genbrugs-jakkesæt.
Zara jakkesættet er nemlig et som kronprinsesse Mary flere gange brugt før. Isabella genbrugte dog kun blusen/vesten samt jakken. Bukserne var nye, men matchede fuldstændig de to overdele.
Første gang kronprinsesse Mary bar det elegante Zara sæt, som består af bukser, bluse/vest med et smalt bælte samt en jakke, var under et besøg i Stockholm i 2017, men siden er sættet blevet brugt flere gange.
Det har været tydeligt det sidste stykke tid, at den ældste datter, prinsesse Isabella, der netop er fyldt 15 år, har samme højde som sin mor nu. For hun er ofte blevet spottet i nogle af sin mors kjoler og overfrakker, og selvfølgelig flere af hendes eksklusive og kostbare taster.
Gaven fra farmor
Men det var ikke det eneste genbrug, som prinsessen bar på sin konfirmationsdag. Der var virkelig tænkt over alle detaljer, for i jakkens revers sad en lille broche, som er prinsesse Isabellas dåbsgave fra hendes farmor, dronning Margrethe.
Ved dåben i Fredensborg Slotskirke 1. juli 2007 fik den lille prinsesse den yndige broche, der er prydet med brillanter samt en hvid perle og en lyserød perle, i dåbsgave fra sin farmor, dronning Margrethe. Med dåbsgaven fulgte en lille håndskrevet note fra dronningen til prinsesse Isabella, hvor dronningen forklarer, hvor brochen stammer fra.
Brochen har tidligere tilhørt dronning Margrethes egen farmor, dronning Alexandrine, der var gift med Christian 10.
Dronning Alexandrine forærede brochen til prinsesse Margrethe den 14. maj 1940, da Margrethe blev døbt.
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 2. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 4. maj 2022 kl. 17:51