Pas på: Grøn stær er en snigende synstyv
Det er en god idé at blive tjekket for grøn stær, særligt hvis andre i familien har det. Opdages det i tide, kan man undgå, at det udvikler sig til blindhed.
Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Over 100.000 danskere er i behandling for øjensygdommen ifølge Øjenforeningen.
Men det lumske ved sygdommen er, at den udvikles så langsomt, at man ofte ikke opdager den, før det er for sent.
– Der er rigtig mange, der har grøn stær uden at vide det – så der er helt sikkert mere en 100.000, der har sygdommen herhjemme, siger Marijke Vittrup, der er direktør i den sygdomsbekæmpende organisation Øjenforeningen.
Kronisk sygdom
Grøn stær er en kronisk sygdom, hvor synsnerverne langsomt forværres.
Som det er i dag, kan man ikke blive kureret for grøn stær. Men opdager man det i tide, kan man holde sygdommen i ave, så man undgår at blive blind.
Sådan tjekker du dit eget syn for andre sygdomme
* Det er en god idé at tjekke sit eget syn en gang imellem - uanset alder.
* Du tager din hånd og lægger hele håndfladen foran dit ene øje. Så kigger du på en tekst eller på fjernsynet og ser, hvordan du oplever det. Hvis du bruger briller eller linser, kan du godt beholde dem på.
* Så tager du den anden hånd og lægger for det anden øje. Det er vigtigt, at du ikke kan se gennem fingrene, men sætter hele håndfladen for øjet.
* Det handler om at få isoleret synsindtrykket på et øje – hvis du er blevet syg på et øje, vil du opdage det, fordi der er forskel på, hvor godt du ser.
* Når du ser med begge øjne, vil det gode synsindtryk undertrykke det dårlige, og så opdager du ikke, at du ser dårligt på det ene øje. Derfor er det supervigtigt at tjekke et øje ad gangen.
* Det er rigtig effektivt at tjekke sit eget syn, men med grøn stær er det ikke sikkert, du vil opdage det, da skarpsynet først påvirkes, når sygdommen er meget fremskreden.
Kilde: direktør i Øjenforeningen, Marijke Vittrup.
– Hvis du får det opdaget tidligt, kan du få bremset sygdommen – og så kan du gå i graven med dit syn i behold, siger Marijke Vittrup.
Men mange bliver ikke tjekket for grøn stær, fordi de ikke bemærker, at deres synsfelt er blevet påvirket.
– Man vænner sig til det. Dit syn i dag er ikke anderledes, end det var i går, men det er anderledes, end det var for et år siden, siger Marijke Vittrup.
Derfor er det en rigtig god idé at tjekke sit syn.
Har familien grøn stær?
Hvis nære familiemedlemmer, for eksempel forældre eller søskende, er blevet diagnosticeret med grøn stær, opfordrer Marijke Vittrup til, at man fra omkring 45-års alderen opsøger en øjenlæge.
Faktisk har alle mennesker en blind plet der, hvor synsnerven går ind i hjernen, forklarer Miriam Kolko, der er speciallæge i øjensygdomme. Men vores hjerner kompenserer for det manglende synsindtryk.
Det er det samme, der sker, når grøn stær beskadiger synsfeltet – og det er også en af forklaringerne på, at man har svært ved selv at opdage sygdommen.
– Hjernen fylder ud med noget, der er plausibelt. Det betyder, at man ikke lægger mærke til de her synsfeltudfald – medmindre man begynder at falde over kantsten eller vælte kaffekopper på bordet, siger Miriam Kolko.
Faktisk kender man oftest ikke årsagen til grøn stær, men man ved, at man kan sænke øjentrykket, og dermed bremse hastigheden sygdommen udvikler sig med.
3 risikofaktorer
Ifølge Miriam Kolko er der tre risikofaktorer forbundet med grøn stær.
Forhøjet øjentryk, alder og genetik.
– Den eneste risikofaktor, man kan gøre noget ved, er øjentrykket, siger hun.
Trykket i øjet er en balance mellem den væske der produceres i øjet og den væske, der forlader øjet via øjets indre afløb, forklarer hun.
– Langt oftest har man et forhøjet tryk, fordi afløbet i øjet ikke fungerer tilstrækkeligt, oplyser Miriam Kolko og fortsætter:
– Man kan dog også have grøn stær, selv om øjentrykket er normalt.
Typisk bliver sygdommen behandlet med øjendråber. Alternativt kan man vælge laserbehandling, hvor man øger afløbet i øjet.
– I sidste instans kan man lave et kirurgisk indgreb, hvor man laver et alternativt afløb, siger Miriam Kolko.
Først publiceret: 27. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. maj 2022 kl. 8:19
