Videoopskrift: Marokkansk lammegryde

Nem opskrift på marokkansk lammegryde med lammekød i tern og rigeligt med krydderier.

Der findes ikke mange ting, som slår en krydret lammegryde på en kølig aften. Denne marokkansk-inspirerede version får dit køkken til at dufte af sydens sol og din mund til at løbe i vand. Og så kan du jo også bruge opskriften til en anderledes påske-ret.

Lam smager fantastisk, og mange lande kan lave lækre lammegryder – fransk, græsk eller indisk lammegryde smager også dejligt. Men vi vil alligevel sige, at denne marrokanske lammegryde får noget ekstra godt ud af lammet.

Selve lammet bliver marineret i forskellige krydderier som kanel, spidskommen, gurkemeje og cayennepeber. Disse krydderier giver både sødme og varme, og tilsammen giver de lammekødet en vidunderlig marokkansk velsmag.

Det marinerede kød steges med grøntsager og tørrede frugter som dadler og abrikoser. Sødmen fra dadlerne og abrikoserne passer perfekt til den krydrede simreret. Har du hverken dadler eller abrikoser, kan du altid bruge rosiner.

Anret din lammegryde med mandler, koriander og tørret frugt på toppen, og server den med bulgur og creme fraiche som tilbehør.

Velbekomme.

Klik på linket HER, hvis du vil se videoopskriften på retten.

Din livret

Faglige Seniorer og Food TV samarbejder om at præsentere god mad og dejlige livretter, der er nemme at lave.

Find flere opskrifter på livretter her.

Først publiceret: 29. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 1. april 2022 kl. 7:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

og