Se politiets nye uniformer

Farven bliver den samme mørke blå farve, men der ændres i designet af politibetjentenes uniform over det næste stykke tid.

Fremover får du politiet at se i kort- og langærmet polo-shirt. Foto: Politiet.

Der er fremover 2 slags mørkeblå poloshirts i betjentenes garderobeskab. En kortærmet og en langærmet. Foto: Politi.

Politiets uniform er formentlig det første, man som borger lægger mærke til, når man møder politiet. Det er uniformen, som kendetegner politiey og som er med til at identificere dem sammen med deres individuelle markeringsnumre og politiskilt.

-Derfor er det vigtigt, at du som borger ved, hvordan vores uniform ser ud, og ikke mindst når vores uniform opdateres, skriver Politiet i en pressemeddelse.

Den nye uniform har samme farve, men det er designet, som er ændret.

Farverne i de nye politiuniformer er det samme, mens designet er nyt.

Betjentenes bukser får fremover ekstra polstring af knæarealet og er mere slidstærke. Foto: Politiet.

Større garderobe

Politibetjentene får fremover 3 slags mørkeblå patruljejakker; henholdsvis en indertrøje/-jakke, en softshell-jakke og en skaljakke.

Dernæst får de 2 slags mørkeblå patruljebukser; henholdsvis en let og en kraftig med fokus på operativ tjeneste. De kraftige bukser har bl.a. ekstra polstring af knæarealet og er mere slidstærke.

Endelig får betjente 2 slags mørkeblå poloshirts, henholdsvis en kortærmet og en langærmet.

Det tøj som udgår i betjentenes garderobe er den højhalsede mørkeblå striktrøje og patruljejakken.

Det tager dog lidt tid at få implementeret de nye uniformer til politiets mange tusinde medarbejdere, så i en overgangsperiode kan man møde politiet i både de tidligere og de nye uniformer.

Og så skal vi hilse og sige, at inden under uniformerne er de stadig bare de samme.

Læs mere om politiet, kriminalitet og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 22. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 29. marts 2022 kl. 16:37

Emner: