Sådan får du MitID uden smartphone

Du behøver ikke, at have en smartphone for at bruge MitID. Se her, hvordan du får MitID uden en mobiltelefon.

Du kan sagtens bruge MitID på din computer, selvom du ikke har MitID-appen på telefonen.

Snart skal vi alle skifte NemID ud med MitID. Derfor er der alle steder reklamer for MitID-appen, og det har fået flere seniorer til at frygte, at de skal investere i en ny dyr mobiltelefon.

For at få MItID appen på din mobiltelefon, skal telefonen som minimum være en iPhone 5S med iOS 12 eller en Android-telefon med minimum Android 7, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Brug en kodeviser i stedet for appen

Men hvis din mobiltelefon er for gammel, eller hvis du slet ikke har en mobiltelefon, kan du bruge en kodeviser, når du bruger MitID på en computer.

Men du kan sagtens bruge MitID på din computer, selvom du ikke har MitID-appen på telefonen.

Du kan bestille en gratis kodeviser på MitID.dk eller på Borgerservice, når du opretter MitID.

Kodeviseren viser engangskoder, når du skal logge på med MitID. Faktisk fungerer den næsten på samme måde, som dit nøglekort gør det i dag.

Først publiceret: 28. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. marts 2022 kl. 8:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

og