Få styr på dit digitale eftermæle: Sådan gør du
Mange glemmer - eller ved ikke - at de bør tage stilling til, hvad der sker med deres digitale fodspor, når de går bort. Læs her, hvad du bør gøre og afklare.
Med sociale medier og digitale platforme deler danskerne efterhånden store dele af deres privatliv online.
Det kan være familiebilleder på Facebook, fødselsdagshilsner, videoer på Instagram, jobnyheder på LinkedIn og alt, hvad der ellers dukker op i en Google-søgning.
Men ikke alle har blik for, hvad der sker med deres digitale eftermæle, når de går bort. Faktisk har hver tredje ikke skænket det en tanke. Det viser en rundspørge fra den globale it-sikkerhedsvirksomhed Kaspersky.
Dit digitale eftermæle
Retten til at blive glemt
* Juridisk hedder det, at du som udgangspunkt har ret til at få slettet dine personlige oplysninger, hvis mindst én af betingelserne fra databeskyttelsesforordningen er opfyldt.
* Betingelserne for sletning kan være, at den dataansvarliges formål med at behandle dine personoplysninger ikke længere er aktuelle.
* Det kan også ske, hvis du tidligere har givet samtykke, men nu har trukket det tilbage.
* Et eksempel kan være en virksomhed, der med medarbejdernes samtykke deler en videohilsen på deres hjemmeside.
* Her har medarbejderen krav på at få videoen slettet, hvis han eller hun trækker sit samtykke tilbage.
Kilder: Datatilsynet, databeskyttelsesforordningen, rapporten "Vejledning om de registreredes rettigheder".
– Men ligesom man bør tale med sin familie om sin sidste vilje, bør man også tale med sin familie om, hvad man ønsker for sit digitale eftermæle, siger David Emm, der er ledende sikkerhedsefterforsker ved Kaspersky.
David Emm sammenligner det med den velkendte situation, hvor man bladrer i fotoalbum eller fremviser familiebilleder.
Nogle græmmes over frisuren, tøjet og feriebillederne. Andre siger: “neeej, det er da smaddersødt!”.
– Det samme gør sig gældende med billeder, gamle beskeder, og hvad man ellers har liggende af arvegods online. Det indhold, som nogle synes, er fint, strider måske imod, hvordan man selv gerne vil ses, siger David Emm.
En betroet person
Rådet lyder derfor, at du udpeger en betroet person, som får ansvar for dit digitale eftermæle.
Denne funktion findes allerede på eksempelvis Facebook.
Det foregår under fanen “indstillinger” og punktet “generelt”. Her kan du under fanen “mindesmærke” indtaste, hvad der skal ske med din Facebookprofil, når du går bort.
Du kan enten vælge “anmod om, at min konto slettes, når jeg går bort”.
Eller du kan vælge, at din profil overgår til en såkaldt mindeside, som administreres af en betroet person. Det vil sige, at dit netværk fortsat kan dele hilsner, billeder eller fødselsdagsbeskeder.
For nogle er det en rar tanke, at der er et digitalt rum for at mødes og mindes den efterladte. Andre har ikke lyst til at stille privatlivet til skue.
– Det er jo meget individuelt, hvordan man har det. Derfor er et af de vigtigste råd, at man får snakket om det – så man kender den afdødes konkrete ønsker, siger David Emm.
Som at skrive testamente
Det kan føles dystert at have den snak.
Men ligesom at skrive et testamente eller tegne en forsikring er det svært at gøre på bagkant.
– Man kan sidestille det med, om man vil være organdonor eller donere sin krop til videnskaben. Det er godt at tage stilling, og herefter behøver man ikke at snakke så meget mere om det, siger han.
Overvej også, hvad du deler i din levetid, råder David Emm.
Juridisk har du en række rettigheder jævnfør EU’s databeskyttelsesforordning.
Disse kaldes i folkemunde “retten til at blive glemt”, fordi man eksempelvis kan blive fjernet fra søgemaskiner eller kræve videoer eller billeder slettet, oplyser Datatilsynet.
Men rettighederne forudsætter, at du påberåber dem, og en tur med støvsugeren i ét rum fanger ikke nullermændene i hele huset.
– Så i stedet for kun at fokusere på, hvordan man efterfølgende begrænser, sletter og kuraterer det delte, bør man fokusere på, hvad man deler i første omgang. Det er en bedre metode, siger David Emm.
Først publiceret: 28. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. marts 2022 kl. 8:41
