Sådan får du et sikkert digitalt privatliv

Nemt trick sikrer dit digitale privatliv

Tanken om at miste alle billederne på mobiltelefonen kan give svedige håndflader

Med få minutters arbejde kan du sikre dit privatliv markant bedre på nettet. Sådan lyder rådet fra førende sikkerhedsspecialister.

Mails, sociale medier, netbank og skyen indeholder tilsammen store mængder privat data, som de færreste ønsker, skal falde i andres hænder.

Pas på familiefotos

Det kan være vigtige pengesager, fortrolige persondata, interne korrespondancer eller uvurderlige familiefotos.

Men det kan føles som en kæmpe opgave at skulle sikre sig tilstrækkeligt på alle platforme.

Og det kan være lidt af en opgave at skulle huske alle de koder, krumspring og passwords, som skal bruges fra tid til anden.

Men ét supertrick sikrer dig markant bedre digitalt, forklarer Carl Wearn, der er specialist i cybersikkerhed hos it-virksomheden Mimecast og tidligere efterforsker ved det britiske Metropolitan Police, der i nogen grad svarer til Rigspolitiet.

“Det er aldrig en helgardering. Men det er et ekstra sikkerhedslag – en form for sikkerhedsnet – som estimeret vil redde dig 99 ud af 100 gange”, siger han.

Tricket er tofaktor-godkendelse.

To koder virker

Det betyder, at du indstiller eksempelvis e-mail, sociale medier eller telefon til, at der altid skal tastes to koder.

I nogle tilfælde spørger udbyderen selv, om du vil slå tofaktor-godkendelse til. I andre tilfælde skal du selv aktivere det i programmets indstillinger.

Det kan eksempelvis være, at du først skal taste din kode til din gmail eller din windows-mail.

Herefter sender udbyderen en sms til din telefon med en sekundær kode, du skal taste, så det på den måde sikres, at det rent faktisk er dig, der er i gang med at åbne den givne konto.

Det smarte er, at du ikke skal huske to sæt koder. Og det forudsætter samtidig, at svindlerne både har fået fat i dit lækkede kodeord og eksempelvis din telefon.

“En klassiker er, at man kommer til at gøre et eller andet på nettet, hvor man tænker: Hjælp, det gik galt, nu fik de mit kodeord. Men de kan stadig ikke komme ind, for de har ikke den anden komponent, forklarer Carl Wearn.

Forsink tyven

I mellemtiden ændrer du stille og roligt dit kodeord.

Metoden hjælper også i det tilfælde, at din kode bliver lækket sammen med tusindvis af andre koder i forbindelse med et såkaldt breach eller leak.

Det sker jævnligt, når det lykkes hackere at bryde ind der, hvor de store it-giganter selv opbevarer brugernes password.

“Men selv med din kode i hånden kan svindlerne ikke få adgang til din konto, for de mangler den anden nøgle”, siger Carl Wearn.

Rådet bakkes op af en rapport fra Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste.

De har lavet en samlet analyse af, hvordan du bedst sikrer dig digitalt.

Flere låse på døren

Og her lyder råd nummer fem, at “adgangen til enhver konto skal beskyttes ved brug af sikre passwords og hvis muligt suppleres med fler-faktor-autentifikation”.

Det svarer altså til at sætte to låse på hoveddøren: Selv hvis du taber den første nøgle, har tyvene svært ved at komme ind, fordi de mangler den anden nøgle.

“Tofaktor-godkendelse er et fuldstændig fantastisk lag af ekstra sikkerhed, som man næsten ikke kan overdrive betydningen af”, siger Carl Wearn.

Dine billeder og data kan bruges imod dig

* Truslen fra cyberkriminalitet vurderes at være meget høj i Danmark for både myndigheder, virksomheder og borgere.

* Truslen underbygges af, at de kriminelle hele tiden udvikler og omstiller deres metoder - og samarbejder via lukkede internetfora.

* Det høje trusselsniveau skyldes blandt andet målrettede angreb, som de seneste år er begyndt at ramme danske virksomheder og personer.

* Her har flere hackergrupper truet med at lække data. Det kaldes dobbelt afpresning, fordi der både er noget på spil for virksomheden og for den enkeltes privatliv, hvis det drejer sig om personfølsomme data eller billeder.

Kilde: Cybertruslen mod Danmark 2021, rapport fra Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Først publiceret: 7. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. februar 2022 kl. 14:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og