Krisepsykolog: Lad ikke krigen i Ukraine overtage dine tanker

Lige nu ruller russiske kampvogne ind i Ukraine.

Russiske missiler har ramt militære destinationer i flere ukrainske byer, og landet har indført undtagelsestilstand. Borgere rådes til at blive indenfor, men ukrainere forsøger at flygte, og verdens ledere fordømmer Putins invasion.

Selvom den russiske invasion af Ukraine udspiller sig omkring 1.700 kilometer fra Danmarks grænser, vurderer en forsker i traume- og krisepsykologi, at krigshandlingerne rummer potentialet til at påvirke os danskere psykologisk. Det skriver Videnskab.dk.

“Vi er et samfund, hvor mange følger med i nyhedsstrømmen og er godt oplyste, og vi kan som regel ikke undgå at høre om de begivenheder, der udfolder sig i verden, så jeg mener, at situationen i Ukraine kan påvirke os på forskellige måder,” fortæller Heidi Frølund Pedersen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Lært af corona-krisen

Heidi Frølund Pedersen har tidligere beskæftiget sig med krisepsykologi generelt, samt hvordan andre kriser – såsom coronapandemien – har påvirket danskernes mentale helbred.

Hun mener, at coronakrisen har øget vores bevidsthed om, at begivenheder, der sker langt væk i udlandet, kan påvirke vores land. Det, mener hun, kan gøre, at flere vil føle bekymring over dét, der foregår i Ukraine.

“Coronakrisen har vist os, at verden er bundet sammen på kryds og tværs. Vi har set, hvordan hændelser i udlandet kan påvirke blandt andet aktiemarkedet, renten og benzinpriserne. Her vil nogle nok reagere med bekymring,” siger Heidi Frølund Pedersen til Videnskab.dk.

Undgå at tage det ind

Selvom begivenhederne i Ukraine kan være skræmmende for mange, er det vigtigt, at vi ikke bliver for opslugte af konflikten, lyder det.

“De, der tager det ind, ruminerer og bliver ængstelige, de kan få det svært. Vi ved fra forskningen i COVID-19, at overbekymring over fremtidsscenarier er noget af det, der kan lede til angstlidelser og depression,” uddyber Heidi Frølund Pedersen.

Både frygt og bekymring – og i øvrigt også stress – er forbundet med en bestemt del af hjernen kaldet amygdala, som stort set er forblevet uforandret igennem menneskets evolution. Det betyder, at hjernen kan reagere på samme måde, når du følger krigen i nyhederne, som når der står en tiger foran dig.

Et tveægget svær

“Nyhederne kan være et tveægget sværd. På den ene side kan viden give ro, og på den anden side kan det lede til mere bekymring,” siger Heidi Frølund Pedersen.

Hvis du oplever, at nyhederne giver anledning til mere bekymring og negative tanker, skal du slukke.

“Det, der kendetegner frygt og angst, er, at vi frygter fremtidsscenarier og ting, vi ikke reelt har kontrol over. Hvis du føler angst, kan det derfor være godt at prøve at være til stede i hverdagen og acceptere, at Ukraine-krigen ligger udenfor vores rækkevidde, og acceptere, at vi ikke kan gøre noget,” siger Heidi Frølund Pedersen.

Ifølge Heidi Frølund Pedersen viser studier fra flere lande, herunder Danmark, at unge mennesker i dag helt overordnet rapporterer om mere bekymring og har flere psykiske problemer end tidligere generationer.

Tal med barnet

Hvis du har et barn, der er bange eller bekymret for krigen i Ukraine, er det bedste at gøre, at spørge til barnet eller den unges tanker om det. Hvad har de hørt? Hvad gør de sig af tanker om situationen?

“På den baggrund kan du bedre som forælder eller voksen fornemme, om barnet er bekymret – om det overhovedet fylder noget. Hvis det gør – så tal om, hvad barnet er bekymret for. Det er vigtigt at møde barnet i dets oplevelse og anerkende det,” siger Heidi Frølund Pedersen til Videnskab.dk.

“Spørg også, om barnet har brug for noget. Nogle kan have brug for lidt mere forklaring på situationen, andre har brug for at vide, om det kan berøre dem selv. Nogle har forestillinger, som er overdrevne, og her kan man som forælder eller voksen hjælpe til at afmontere katastrofescenarier.”

Først publiceret: 25. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 12:40