Glæd dig: Årsopgørelsen er på trapperne
Langt de fleste danskere får penge tilbage, når årsopgørelsen for 2021 er klar, vurderer skatteekspert ved BDO
Den officielle dag for årsopgørelsen for 2021 er tæt på.
Den 14. marts kommer den, og langt de fleste danskere kan kun glæde sig. De skal nemlig have penge tilbage.
Når årsopgørelsen for 2021 kommer, vil det endnu engang vise sig, at langt de fleste danskere skal have penge tilbage i skat. Og af dem, der skal af med restskat, vil den overvejende del få den indregnet i deres forskudsskat for 2023, skriver revisionsfirmaet DBO.
Hvis alt går som det plejer, vil det mange endda allerede kunne få tal for deres skat fra fredag den 11. marts 2022 sidst på eftermiddagen, selvom den officielle åbningsdato hedder den mandag 14. marts.
4,5 millioner danskere
Især seniorer, lønmodtagere og studerende har enkle indkomster, og det er især dem, hvis skatteindbetalinger er rigtig godt afbalanceret. Og det er faktisk en gruppe som omfatter hele 4,5 millioner danskere.
For indkomståret 2020 fik hele 80 % i denne gruppe – svarende til 3,6 mio. borgere – udbetalt overskydende skat i april måned sidste år med et samlet beløb på 19,5 mia. kr. I gennemsnit 5.422 kr. til hver.
I gruppen af danskere, som har forholdsvis enkle indkomstforhold, var der i indkomståret 2020 godt 900.000 personer (cirka 20 %), som fik en restskat med i gennemsnit ca. 7.900 kr. hver.
Når det gælder restskat, foretrækker nogle at betale den med det samme. Langt de fleste vælger altså at lade restskatten indgå i forskudsskatten for det efterfølgende år.
Derfor skal vi glæde os
-Derfor skal du glæde dig til årsopgørelsen, siger Morgen Neumann Jørgensen, seniormanager fra revisionsfirmaet DBO.
– Fordi langt de fleste danskere med enkle indkomstforhold vil få overskydende skat tilbage, siger han.
-Dernæst har de to år, 2020 og 2021, været ret ens, fordi de har været ramt af corona. Det vil sige, at folk har rejst nogenlunde på samme niveau. Folk har brugt befordringsfradrag i nogenlunde samme grad, og derfor mener jeg, at de år kan sammenlignes og burde ligge på omkring samme niveau, siger han.
Først publiceret: 21. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 22. februar 2022 kl. 20:41