Dit blod afslører skjult kræft
Blodprøver kan forandre kræftbehandling ved at afsløre kræft-dna længe før, at det kan ses på de gængse skanninger. Det kan betyde større overlevelse.
En blodprøve, der afslører, om du har kræft-dna i kroppen, kan være vejen til en meget hurtig opsporing af kræft.
Ved måling af såkaldt cirkulerende kræft-dna er det muligt at opspore et tilbagefald lynhurtigt og dermed vinde afgørende tid, især for diagnoser med stor risiko for at dø af sygdommen.
Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
DNA i blodet
Forskningen kan måske endda medvirke til ændre måden, som vi behandler kræft, til gavn for millioner af patienter verden over.
Professor ved Aarhus Universitet Claus Lindbjerg Andersen står med lovende resultater i spidsen for et forskningsprojekt, der har undersøgt metoden på tarmkræftpatienter.
“Når kræftceller dør, ender noget af deres dna i blodet, hvor det nedbrydes”.
“Tilføres der ikke løbende ny kræft-dna, så vil det være væk efter 24 timer. Derfor er kræft-dna en utrolig god markør til at måle, om der stadig er kræft i kroppen efter en operation”, siger han.
Nyt syn på kræft
Han mener, at der er så mange positive perspektiver i metoden, at det på sigt vil ændre måden, vi behandler kræft på.
Optimismen bygger han blandt andet på et studie af 96 patienter i behandling for tarmkræft, der havde spredt sig til leveren.
En gruppe med en normalt meget høj dødelighed.
Langsom behandling
Det skyldes ikke mindst, at der med gængs behandling ofte går for lang tid, før der findes og følges op på eventuel restsygdom i patientens krop.
I dag bruger man CT-skanninger, som ofte giver uklare svar, og proteinmålinger i blodet for at vurdere tilbagefald efter en operation for levermetastaser.
“Der kan gå op til 3,5 måned med ekstra skanninger med mere, før man behandler igen”.
“Det kan have meget negative konsekvenser for en alvorlig syg patient”.
Kræft-dna i blodet
* Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker dna til blodet.
* Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, kan have dna med kræftmutationer i blodet.
* Analysen for kræft-dna i blodet designes individuelt til hver enkelt patient ved at analysere væv fra den kræftsvulst, der blev bortopereret i forbindelse med patientens behandling.
* Hver enkelt patient får altså en blodprøvetest, der passer lige præcis til den patients kræftknude.
* I fagsprog kaldes det cirkulerende tumor-dna.
“Med en dna-analyse kan man undersøge for yderligere kræft direkte efter en operation og sætte i gang”, siger Claus Lindbjerg Andersen.
Hos aggressive former som tarmkræft med levermetastaser er tid afgørende.
“Det helt nye er, at vi også med prøven kan inddele patienterne i to grupper med langsom eller hurtig voksende kræft”, siger Claus Lindbjerg Andersen.
“Hos de hurtigste 7,5-dobles kræften per måned. Venter vi tre måneder, er mængden af kræft allerede 420 gange større”.
Duer til alle former
“Det betyder, vi kan handle hurtigt med de rigtige patienter, samt undgå overbehandling af dem, der ikke har brug for den”.
Han peger på, at metoden vil kunne bruges til stort set alle kræftformer, og det arbejdes der også på.
Problemet er dog, at der ikke nødvendigvis så findes effektiv behandling til de fundne kræftformer.
Slip for kemo
Det er ifølge cheflæge Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse det største problem ved metoden, som han ellers finder meget spændende.
“Den største styrke er, at man fanger ny spredning meget tidligere end nu, hvor patienter med de store kræftformer som brystkræft, endetarm, prostata og lungekræft så ofte ikke kan helbredes”, siger han.
“Det andet lovende perspektiv er den hurtige sortering af patienterne i dem, der straks bør behandles, og dem, der kan slippe for kemo”.
Halvdelen helbredt
I dag behandles over 90 procent af alle brystkræftpatienter eksempelvis efter en operation med forebyggende medicin som kemo, antihormon og antistofbehandling.
“Men vi ved, at cirka halvdelen allerede er helbredt af kirurgien alene. Vi ved bare ikke hvem”.
“Kunne vi finde dem, kunne vi spare mange patienter for hård behandling med mange bivirkninger”, siger Niels Kroman.
Tester raske
Hans største skepsis er muligheden for at screene også raske mennesker med en blodprøve. Noget, der allerede eksperimenteres med i blandt andet USA.
“Men det er jo et problem, hvis man tager en blodprøve hos et ellers rask eller i hvert fald symptomfrit menneske, som viser, at de har kræft et eller andet sted uden at vide hvor”. ”
“For så skal vi jo også kunne tilbyde dem en brugbar behandling”.
“Når vi screener i dag med mammografi eller afføringsprøver, går vi jo målrettet efter et bestemt organ”.
“Men her åbner man en Pandoras æske, som kan blive meget svær at håndtere og meget ressourcekrævende for sundhedsvæsenet og mange raske, der bliver gjort syge”, siger han.
Først publiceret: 21. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 22. februar 2022 kl. 20:41
