Se videoen: Jes Dorph afsløret i dagpenge-snyd

Jes Dorph-Petersen tog på ferie i London, mens han var på dagpenge. Det var han ikke klar over var socialt snyderi, siger han, og lover, at fejlen er rettet op nu. Se videoen her.

TV2s tidligere vært, Jes Dorph-Petersen blev ved et tilfælde filmet af en engelsk youtuber, som på den måde afslørede hans dagpenge-snyd.

Den kendte TV-vært, Jes Dorph-Petersen blev fanget i snyd med dagpengene, da en video fra London forleden begyndte at florere på de sociale medier.

Videoen handlede hverken om den kendte TV2-vært, der blev fyret for Metoo-overgreb sidste år, eller om hans dagpenge.

Det var såmænd en populær engelsk youtuber med 1,4 millioner følgere, der filmede løs i centrum af London og lagde filmen op på de sociale medier. Her fortalte han om de mange turister, der hovedløst træder ud i trafikken i London, hvor man jo har venstre-kørsel.

 

På videoen ser man tydeligt, at Jes Dorph-Petersen er en af dem, der træder ud på kørebanen i et fodgængerfelt ved Piccadilly Circus og er ved at blive ramt af knallertkøreren.

Da videoen begyndte at florere på de sociale medier, blev den også set af bl.a. Jes Dorph-Petersens a-kasse, som kunne konstatere, at den tidligere TV2-vært ikke havde fortalt sin a-kasse, at han var på ferie og derfor uberettiget modtog penge under sin ferie i London.

– Det er seks-syv uger siden, at jeg var i London på en tredages hyggetur, forklarer han til Ekstra Bladet, og forsætter:

– Den person, der har fanget (filmet, red.) mig, er et stort navn på YouTube, kan jeg forstå, men jeg har aldrig hørt om ham, før jeg er blevet gjort opmærksom på det herhjemme, siger han.

Undskyldte straks

Jes Dorph-Petersen er for nyligt kommet på dagpenge, fortæller han til SE og HØR.

-Det er rigtigt, at jeg er på dagpenge, og derfor siger reglerne, at jeg skal melde mig til a-kassen, hvis jeg skal til udlandet, mens jeg er arbejdssøgende. Det vidste jeg desværre ikke, da jeg tog til London. Men da jeg opdagede det, kontaktede jeg straks min a-kasse og beklagede og indbetalte de penge jeg uberettiget havde modtaget, forklarer Jes Dorph-Petersen.

Det er ikke kun kendte som Jes Dorph-Petersen, der overtræder reglerne i forbindelse med de også modtager sociale ydelser.

I 2018 lavede myndighederne stikprøver i danske lufthavne 27 gange,  hvor de stod klar til at tjekke om det foregik snyd med offentlige ydelser. Det gav en gevinst på 4,7 millioner kroner, som myndighederne krævede tilbagebetalt fra 183 borgere.

Få flere gratis nyheder om kendte og kongelige

Hver dag. Helt gratis. Nyhedsbrevet SeniorNews er Danmark eneste nyhedskanal til seniorer.

SeniorNews kommer alle hverdage og er målrettet til aktive seniorer.

Sprængfyldt med gode historier om kendte og kongelige og alle de andre emner, som interesserer netop dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorNews HER og deltag samtidig i konkurrencen om at vinde en bornholmsk dram.

Først publiceret: 18. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 12:46

Se, hvad vi ellers skriver om: