På vandretur? Det skal du huske i rygsækken

Fem gode råd til hvad du skal have med i din rygsæk, når du skal vandre mindre dag-ture.

Når du skal ud og gå en god vandretur, er det vigtigt, at du husker at fylde de rigtige ting i rygsækken.

Håndsprit og creme mod stærk sol. En dejlig madpakke og lidt snack til den lille sult undervejs.

Når du skal ud og gå en god vandretur, er det vigtigt, at du husker at fylde de rigtige ting i rygsækken.

Hav styr på hygiejnen

Der er ikke adgang til rindende vand, når du er på vandretur. Så det er vigtigt, at du holder en god hygiejne. Måske endnu mere mens vi har corona-epidemi. Så en af de små handy flasker med håndsprit er en god ting at have med i rygsækken, så du kan bruge den før og efter du spiser frokost. Papirlommetørklæder er også en fin ting til at pudse næsen eller til fingrene.

Tænk på din hud

Solcreme er godt at huske til alle de områder af din krop, som er udsat for solen, og husk at smøre dig ind hjemmefra også.

Mad og drikke

Du tærer på kroppens ressourcer, når du vandrer, og “uden mad og drikke”, kommer du ikke langt. Smør en dejlig madpakke, og tag en vandflaske med. En termokande med kaffe eller te, vil du sætte pris på hen ad eftermiddagen, og snack i form af frugt, en lille kage eller nødder kan du også have god brug for i en pause.

Tjek vejrudsigten

Det er aldrig til at vide hvordan vejret bliver i Danmark, eller for den sags skyld hvornår den næste regnbyge kommer. Så have altid et regnslag med i rygsækken. Det vejer ikke meget og er nemt at have med.

Førstehjælp

Alle kan snuble og få en rift på en vandretur, og så er det dejligt, at have en lille førstehjælpspakke med.

Dansk Vandrelaug HER har en fantastisk hjemmeside med uanede artikler om ture, tips og trick i vandreverdenen.

Først publiceret: 10. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. februar 2022 kl. 14:54

Se, hvad vi ellers skriver om:

og