Ny test er bombe under folkesygdom
Tusindvis af danske diabetikere kan hvert år blive efterladt uden rettidig diagnose og behandling på grund af en ny og for smart diagnosemetode.
Tusindvis af danskere med folkesygdommen diabetes ryger muligvis hvert år under radaren, så deres sygdom ikke bliver opdaget og behandlet i tide.
I årtier steg antallet af personer, der fik diagnosen type 2-diabetes, støt hvert år. Ikke mindst som følge af befolkningens livsstil.
Men pludselig i 2012 knækkede kurven over nye diabetespatienter så brat og har aldrig nået det tidligere niveau.
Danske forskere kobler i et opsigtsvækkende nyt studie udviklingen sammen med en praktisk og hurtig – men mindre præcis – diagnosemetode. Den blev på anbefaling af Verdenssundhedsorganisationen WHO på få år altdominerende. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.
Ikke så sikker
– Vores studie tyder på, at færre bliver diagnosticeret, fordi den mest udbredte metode i dag ikke er så følsom eller sikker som de tidligere test. Så der er nogle patienter, vi ikke finder, siger Jakob Schöllhammer Knudsen, læge, ph.d. ved Aarhus Universitet og hovedforfatter til studiet.
Problemet er, at patienterne har meget stor gavn af at blive diagnosticeret hurtigt og få den behandling, de har brug for.
– Vi har lavet et andet studie, der viste, at mennesker med et blodsukker i lang tid lige under grænsen har en dårligere sygdomsprognose end dem lige over, men som får behandling. Det tyder på, at der for nogle er helbredsmæssige konsekvenser af altså ikke at blive opdaget, siger han.
Den tidligere indsats er meget vigtig med diabetes 2 for at undgå alvorlige og livstruende følgesygdomme for hjerte, kredsløb og nyrer samt amputationer af fødder og underben.
Bliver ikke opdaget
Ifølge forskerne bliver konservativt anslået 5000-6000 danske diabetikere hvert år ikke fundet med den nyere test, fordi den fanger færre end tidligere metoder.
Diabetes er en kæmpe folkesygdom
* Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker er skadeligt højere end det normale.
* Omkring 280.000 danskere er diagnosticeret med enten type 1- eller 2-diabetes
* Type 2 er langt den mest udbredte. Det nye studie handler om den.
* Tidligere blev type 2-diabetes kaldt "gammelmandssukkersyge". Men sygdommen kan forekomme i alle voksenaldersgrupper og hos begge køn.
* Antallet af danskere med type 2-diabetes er steget fra 1,2 procent af befolkningen i 1995 til omkring 5 procent eller 250.000 personer.
* 76.000 danskere antages at have sygdommen, uden at den er opdaget.
* 360.000 danskere har prædiabetes. Det betyder, at de har stor risiko for senere at udvikle sygdommen.
* Selve sygdommen kan ikke forebygges. Men det er i høj grad muligt at forebygge de alvorlige følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, blindhed, nyresvigt og benamputationer.
* I den tidlige fase kan diabetes 2 behandles med vægttab og motion og sund mad. I de senere faser kommer medicin og insulinindsprøjtninger ind i billedet.
Kilder: Steno Diabetes Center, København og Diabetesforeningen.
I årene 1995 til 2012 blev antallet af nydiagnosticerede type 2-patienter fordoblet fra 193 til 396 per 100.000 indbyggere. Men så knækkede kurven pludselig, og frem til 2018 faldt antallet af diagnoser med 36 procent.
I slutningen af 2011 begyndte WHO nemlig at anbefale brugen af en ny metode på baggrund af en simpel blodprøve, hvor patienten hverken behøver at faste før undersøgelsen eller at indtage en masse sukker til en sukkerbelastningstest.
– Den nye metode er langt mere behagelig og hurtig for både læge og patient. Derfor fortrængte den hurtigt andre testmetoder. Men den er altså bare mindre følsom end de tidligere metoder, siger Jakob Schöllhammer Knudsen.
Flere døde
Hvad værre er, så steg dødeligheden hos diabetes 2-patienter efter et fald gennem næsten 20 år fra 2012 med 27 procent.
– Ønsket om en nem og hurtig test, som jo også har sine fordele, er måske kammet over, så man ikke fanger de patienter, man gerne vil nå tidligt, siger Jakob Schöllhammer Knudsen.
Forskningschef Anja Thybo fra Diabetesforeningen kalder studiet meget interessant.
– Det er da foruroligende, om der går en stor gruppe rundt, som burde i behandling nu. Når dødeligheden samtidig er steget i samme periode, siger hun.
Hun peger på, at hver tredje, der får konstateret type 2-diabetes, har komplikationer fra starten.
– Og måske bliver vi ved at se de komplikationer, fordi folk fanges for sent.
– De, der ligger tæt på grænsen i den nuværende test, synes jeg, at lægen skal følge tættere efterfølgende. Måske skal lægen også følge op med den gamle faste-glukosetest i form af et fingerprik, som jo ikke engang er nogen dyr ekstratest at lave, siger Anja Thybo.
Det nye studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, er baseret på data fra 415.553 personer med type 2-diabetes.
Følger tæt
– Det er foruroligende, hvis der går en stor gruppe rundt, som burde i behandling nu. Når dødeligheden i gruppen samtidig er steget i samme periode, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.
Tanja Thybo peger på, at hver tredje, der i dag får konstateret type 2-diabetes, har komplikationer fra starten.
– Og måske bliver vi så netop ved at se de komplikationer, fordi folk fanges for sent i testen.
Den tidlige indsats er vigtig med diabetes 2 for at undgå alvorlige og livstruende følgesygdomme for hjerte, kredsløb og nyrer samt amputationer af fødder og underben.
Ifølge forskerne bliver, konservativt anslået, 5000-6000 danske diabetikere hvert år ikke fundet med den nyere test, fordi den fanger færre end tidligere metoder.
– Hos de, der ligger tæt på grænsen i den nuværende test, synes jeg derfor, at lægen skal følge patienten tættere efterfølgende, siger Tanja Thybo.
– Måske skal lægen også følge ekstra op med den tidligere og gamle faste-glukosetest i form af et fingerprik, som jo ikke engang er nogen dyr ekstratest at lave, siger hun.
Det nye studie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet, er baseret på data fra 415.553 personer med type 2-diabetes.
Først publiceret: 3. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. februar 2022 kl. 14:58
