5 ting du aldrig må gøre med automatgearet

Vidste du, at dine vaner fra en bil med manuelt gear kan skade en bil med automatgear? Vi giver dig her fem ting, som du skal undgå i en bil med automatgear.

Selvom moderne automatgearkasser på mange områder i dag er idiotsikre, så er der alligevel et par ting, du skal undgå, hvis du gerne vil mindske slid og undgå potentielt dyre reparationer.

Biler med manuelt gear er nemmere at påføre unødigt slid end biler med automatgear. Der er simpelthen flere sliddele, som afhænger af dine evner udi koblingspunktets kunst og gearskifte.

Vaner med fra manuelt gear

Men faktisk kan du også skade din bil med automatgear, hvis du tager nogle af dine vaner med dig fra en bil med manuelt gear. En automatgearkasse er en lukket enhed, der klarer ærterne selv. Er du hård ved den, bliver det dog hurtigt dyrt.

Selvom moderne automatgearkasser på mange områder i dag er idiotsikre, så er der alligevel et par ting, du skal undgå, hvis du gerne vil mindske slid og undgå potentielt dyre reparationer.

I denne artikel forklarer vi, hvad du skal undgå, når du kører i en bil med automatgearkasse – både de gammeldaws og de moderne. Følg punkterne, og pas godt på din automatgearkasse!

Sådan bruger du D

Bliv i D, når du kører ned ad bakke
Der findes en hårdnakket myte om, at du sparer brændstof ved at smide automatgearkassen i N – også kaldet frigear – når du kører ned ad bakke. Det er forkert!

I de fleste nyere biler med automatgear bliver der lukket for benzintilførslen til motoren, når bilen triller i D. Og her tænker du måske, at motoren bør slukke uden benzin. Men når bilen står i D, er hjulene stadig tilsluttet til automatgearkassen, som er tilsluttet motoren. Når du triller i D, er det altså hjulene, der driver motoren, og ikke omvendt.

Et andet argument for at du ikke skal gå i N, når det går ned ad bakke, er, at du mister en del af din kontrol bag rattet. Når du er i N, kan du kun bruge bremserne og mister muligheden for at motorbremse.

Uden motorbremse kan du sætte dig selv i en farlig situation. Hvis bakken, du triller ned ad, er stejl, og du mere eller mindre bruger bremsen konstant til hastighedsregulering, kan de blive varme og svigte. Et gear lavere kan derimod regulere din hastighed helt uden brug af bremser.

Hold helt stille, før du skifter

Du kender det fra en bil med manuelt gear. Du skal lave en hurtig trepunktsvending, og går direkte fra bakgear til første gear, mens bilen stadig triller en smule baglæns. Det må du ikke med automatgear.

Går du fra R til D – eller vice versa – mens bilen stadig ruller, bruger du gearkassen til at bremse hele bilens vægt.

Når du skifter fra R til D i en traditionel automatgearkasse i ældre biler, strammes en rem ind mod gearene, hvorved gearene skifter. Skifter du, når bilen holder stille, rykker remmen på et gear, der ikke er i bevægelse.

Skifter du derimod, imens bilen er i bevægelse, er gearet også i bevægelse. Det betyder, at remmen skal gribe fat om et roterende gear, hvilket slider remmen unødigt. Hvis du ødelægger remmen helt, står du over for en stor værkstedsregning. For selvom den er billig i indkøb, er den et helvede at skifte.

Moderne gearkasser er computerstyret og forhindrer dig i at lave denne dumme manøvre. Men er du for hurtig, kan gearskiftet ske i et unænsomt og hårdt ryk. Så lad være uanset hvad …

Undgå at krybe frem ved kø-kørsel

I moderne biler med dobbeltkoblingsgearkasser — kendt under navne som DSG, PDK og DCT — kan kø-kørsel slide ekstraordinært på koblingen til første gear. Særligt hvis det foregår på en hældning eller med en campingvogn på krogen.

Ved kø-kørsel kan det være fristende bare at lette lidt på bremsen uden at slippe den helt og på den måde få bilen til at rulle langsomt fremad. Men det skal du altså undgå.

Når du kryber dig fremad med foden på bremsen, bliver koblingen til første gear aldrig sluppet helt. Det svarer til, at man i en bil med manuelt gear kun løfter koblingspedalen halvt. Moderne biler kan sagtens holde til en halv time på Køge Bugt Motorvejen i myldretiden, men gør du det hver eneste dag eller med kilo på krogen, så slider det altså på koblingen på den lange bane.

I stedet bør du lade afstanden til forankørende blive så stor, at du kan slippe bremsen helt, lukke hullet og igen komme til fuldt stop. På den måde når kobling og gear nemlig at blive fuldt forbundet, i stedet for at koblingen spinner hurtigere end gearet uden at have fat.

Her undgår du N

Der er ingen grund til at sætte bilen i N når du holder stille

Der findes flere forklaringer på, hvorfor nogle vælger at gå fra D til N ved et lyskryds. Nogen mener, at det er brændstoføkonomisk. Andre mener, at det mindsker slid i automatgearkassen. Men i realiteten er der ingen grund til det.

Moderne biler med automatgear kobler nemlig selv ud, når hastigheden er tilpas lav og bremsetrykket tilpas stort. Det eneste, du gør, ved at smide bilen i N er at forlænge din reaktionstid, når der igen bliver grønt — til irritation for dem, der holder bag dig.

Kører du i en ældre bil med automatgear, er der heller ingen grund til det. For når du holder stille, er rotationerne meget små i selve gearkassen, og mængden af slid er nærmest ikke eksisterende. Det slid, du sparer i gearkassen ved at sætte bilen i N, påfører du i stedet førnævnte rem, som skal have fat i gearet fra N til D i en ældre automatgearkasse.

Skift aldrig til P, før bilen holder helt stille
De fleste moderne biler med automatgear er som nævnt idiotsikret og forhindrer dig i at gøre netop dette. Men kører du i en ældre en af slagsen, kan det gøre nas på din gearkasse, hvis bilen er i bevægelse, når den bliver sat i P.

Når du sætter bilen i P, trykkes en låsestift ind i et gear, så gearet ikke kan bevæge sig. Det giver nærmest sig selv, at hvis en lille låsestift trykkes ind i et gear i bevægelse, vil den knække. Og hvis ikke din bil forhindrer dig i det, så er det præcis dét, der sker, hvis du prøver.

Kilde: Bilbasen

Først publiceret: 25. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 19. februar 2022 kl. 12:15