Kræftfremkaldende stof fundet i ingefær

Fødevarestyrelsen advarer om fund af kræftfremkaldende stof i ingefærpulver, der er solgt over hele landet

Det kræftfremkaldende stof aflatoksiner er fundet i et parti ingefærpulver.

Det er Fødevarestyrelsen, der advarer forbrugerne mod at anvende ingefærpulveret, der er solgt i specialbutikker over hele landet.

Samtidig tilbagekalder virksomheden Golden Food pulveret.

Aflatoksin er et giftstof produceret af skimmelsvampe og kan være kræftfremkaldende, oplyser Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

I følge Fødevarestyrelsen er aflatoksiner  svampegiftstoffer, som dannes under tropiske og subtropiske forhold af skimmelsvampene Aspergillus. Der findes forskellige typer af aflatoksiner.

Aflatoksiner er stoffer, som er kræftfremkaldende

Aflatoksin B1 er den mest almindelige i fødevarer og er også den mest sundhedsskadelige

Advarsel mod denne vare – kan være kræftfremkaldende

TRS GINGER POWDER
Nettovægt: 100 gram
Bedst før dato: 31/02/2022
Batch nr.: GGR 20060
Ean-stregkode: 5017689002565​

 

Først publiceret: 19. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

og