Derfor er et koldt brusebad sundt
Der er mange fordele forbundet med at skrue helt ned for temperaturen i brusebadet; vægttab, mindre syg, bedre blodcirkulation og færre depresisonsymptomer.
Når man tager bad i det kolde vand, så kan det angiveligt hjælpe os med at tabe vægt, afværge depression, øge blodcirkulationen samt give os mindre sygefravær, mener en engelsk forsker.
Et koldt brusebad er ikke altid den sjoveste måde at begynde dagen på. Men det kolde morgenbad har altid haft ry for at gøre en masse godt for menneskekroppen.
Hollandsk undersøgelse
En større undersøgelse fra Holland viser, at hvis man tager et koldt brusebad, var man mere tilbøjelig til at gå på arbejde og mindre tilbøjelig til at melde sig syg end dem, der tog et varmt bad.
Mere end 3.000 hollændere blev inddelt i fire grupper, der skulle tage bad som følger:
- Gruppe 1 blev bedt om at afslutte badet med 30 sekunder koldt vand
- Gruppe 2 blev bedt om at afslutte badet med 60 sekunder koldt vand
- Gruppe 3 blev bedt om at afslutte badet med 90 sekunder koldt vand
- Kontrolgruppen nød et varmt brusebad fra ende til anden.
Efter flere måneders kolde og varme brusebade viste det sig, at dem, der badede i koldt vand, havde 29 procent mindre sygefravær på arbejdspladsen end dem, der tog varme bade. De kolde bades længde viste sig ikke at spille nogen rolle.
64% forsatte
Faktisk viste det sig også, at 64% forsatte med at tage deres kolde morgenbade efter forsøget var afsluttet.
Det, som kom ud af undersøgelse, indikerede sammen med andre undersøgelse, at kolde bade mulighed styrker immunforsvaret.
Det kolde vand viste sig også at forbedre blodcirkulationen, ligesom ophold i koldt vand ved 14 grader kan øge stofskiftet med op til 350%.
Endelig er det mentale område. Hos ældre voksne har koldt vand påført ansigt og hals viste det sig at forbedre hjernens funktioner, ligesom et koldt brusebad kan også hjælpe med at lindre symptomer på depression.
Læs mere om undersøgelse med de kolde brusebade HER i Videnskab.dk
Kilde: Videnskab.dk, som har oversat artiklen fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs
Først publiceret: 16. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:51