Knap 11.000 kan gå på Arne-pension i år

Fagforeninger glæder sig over, at nedslidte kan gå på pension, men erhvervslivet mener ikke, at "timingen" i Arne-pensionen kunne have været værre.

11.000 danskere går på Tidlig Pension i løbet af i år.

Søndag kom de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet, og de viste, at knap 11.000 personer har opnået ret til at benytte sig af ordningen i løbet af 2022.

Det er dog ikke alle, der får udbetalt ydelsen med det samme. Det er der fra 1. januar 3700 personer, der får.

Glad og stolt

At tusindvis nu benytter pensionen, viser ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at ordningen var en nødvendighed.

– Det gør mig rigtig glad og rigtig stolt, at det er lykkedes at etablere den her ret til tidligere pension til danskere, der har knoklet løs på det danske arbejdsmarked, siger han.

Værd at vide om retten til tidlig pension

* Da Socialdemokratiet i sin tid lancerede forslaget om retten til tidlige pension, blev der brugt et billede af bryggeriarbejderen Arne Juhl i partiets kampagnemateriale sammen med teksten "Nu er det Arnes tur".

* Derfor kaldes den tidlige pension ofte for Arne-pensionen.

* Indtil videre har omkring 34.000 søgt om at få den tidligere pension, så de kan trække sig fra arbejdet.

* Af dem har knap 11.000 personer fået ret til at gå på den tidlige pension i løbet af 2022. Det tal vil formentlig stige en del.

* Den maksimale sats for 2022 er 13.740 kroner månedligt.

* Har man som 61-årig (født mellem andet halvår af 1955 og 1964) været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Fagbladet 3F.

Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet.

Man har mulighed for at søge om tidlig pension fra man er 61 år, hvis man opfylder en række betingelser.

Centralt løfte

Den var et centralt løfte fra Socialdemokratiet forud for valgkampen i 2019 og blev vedtaget i efteråret 2020 af regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Ikke alle er dog lige begejstrede for den. Hos erhvervslivet er der således stærk bekymring.

– Timingen for Arne-pensionen kunne nærmest ikke være værre, siger vicedirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef for DI Steen Nielsen i en skriftlig kommentar.

– Ordningen indføres på et tidspunkt, hvor virksomhederne mangler medarbejdere i et omfang, vi ikke har set i mange år i stort set alle brancher og over hele landet.

Ifølge DR viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at 43 procent af dem, der foreløbig har fået tilkendt retten til tidligere pension, kommer fra et job.

Regeringen skønnede ellers tidligere, at det blot ville dreje sig om cirka hver fjerde.

Afviser det er et problem

Hos fagforeningerne afviser man blankt, at det skulle være et problem.

– Det er ikke dem, som er mest nedslidte og har arbejdet mest, der skal bære opsvinget på deres skuldre, siger formand for HK Anja C. Jensen.

Hun påpeger, at mange personer over 55 år uden job har svært ved at finde arbejde og opfordrer arbejdsgivere til at være mere “kreative” i deres søgen efter arbejdskraft.

– Arbejdsgivere må tage de medarbejdere, som er derude og både gerne vil og kan arbejde, fortsætter hun.

Og begge sider har en pointe i debatten om arbejdskraft. Det mener i hvert fald Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

– Der er nogle, der trækker sig tilbage nu, som godt kunne være blevet på arbejdsmarkedet. Men der er også mange af dem, som trækker sig tilbage på den her ordning, som under ingen omstændigheder ville kunne blive på arbejdsmarkedet, fordi de er nedslidte i en sådan grad, at de ikke ville kunne fortsætte, siger han.

Bent Greve hæfter sig i øvrigt ved at antallet af folk, der benytter sig af ordningen, er lavere end ventet.

Det hænger blandt andet sammen med, at arbejdsløsheden for tiden er lav. Det betyder, at nogle har kunnet blive i deres job, men med færre timer, hvilket har forlænget deres arbejdsliv, forklarer han.

Først publiceret: 10. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:21