7 ting du skal vide om din pension i 2022

2022 byder på nyt, som du bør kende som senior.Hvad enten du er pensionist eller på vej til at blive det, er her 7 vigtige ting, du skal vide.

Det nye år betyder flere ændringer, hvis du er folkepensionist eller er på vej til at blive det.

Her kan du se de 7 vigtigste:

1. NemID bliver erstattet af MitId

Inden juli skal vi alle havde skiftet NemID ud med MitID.

Når vi er i kontakt med det offentlige, søge pension eller tillæg, bruge netbanken eller alle de andre steder, hvor vi i dag bruger NemId, skal vi fremover bruge MitID.

Bliv klogere på MitID her 

2. Nye satser

Hvert år bliver pensionssatserne og formuegrænsen reguleret lidt. Der er dog ikke store ændringer i 2022.

Her kan du se, hvor meget du kan få i 2022.

3. Mediechecken stiger

I 2022 er det slut med at betale licens. Det gælder for alle i Danmark. Fremover betaler vi for public service over skatten.

Nogle pensionister har ret til en mediecheck på 988 kroner.

Se om du kan få mediecheck

4. Skattefri seniorpræmie, hvis du fortsætter med at arbejde

Hvis du fortsætter med at arbejde, når du når din pensionsalder, kan du optjene en skattefri seniorpræmie som i 2022 er på 44.221 kroner det første år, efter du er nået din folkepensionsalder og 26.322 kroner det andet år.

Se her, hvem der kan få den skattefri seniorpræmie

Særligt for dig, som ikke er nået pensionsalderen

Er du endnu ikke nået pensionsalderen, skal du især være opmærksom på:

5. Du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag

Efter nytår kan man igen få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit. Op til 140.000 kroner. Men er det en god ide for dig?

Læs mere om udbetaling af efterlønsbidraget, og hvad du skal overveje her

6. Folkepensionsalderen stiger igen

  1. januar 2022 bliver folkepensionsalderen 67 år. Det gælder for dig, hvis du er født efter 1. juli 1955.

Se her, hvornår du kan gå på pension

7. De første kan gå på Tidlig Pension

  1. januar kan de første gå på Tidlig Pension, som giver mulighed for at trække sig tilbage 3 år før folkepensionsalderen, hvis man har været 44 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år.

Læs mere om Tidlig Pension

Vi venter på nye forlig i 2022

Regeringen fremlagde i efteråret et udspil med navnet ”Danmark kan mere 1”. Nu venter vi alle spændt på, om forslagene i udspillet bliver til politiske forlig. Det vil nemlig betyde godt nyt for seniorer.

Et af forslagene er at stoppe med modregning i pensionen, hvis den ene ægtefælle eller partner arbejder. Et andet forslag er at hæve beløbet for den skattefri seniorpræmie.

Vi skriver straks i nyhedsbrevet, hvis der bliver indgået forlig, som har betydning for din pension.

Først publiceret: 30. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 12:47

Se, hvad vi ellers skriver om: