ATP investerer nu med mere risiko

Personer med mere end 15 år til pension vil kunne se lidt flere af deres penge investeret med risiko.

I 2022 er ATP begyndt at investerer lidt mere risikofyldt.

Pensionskoncernen ATP ændrer sin model for investeringer, så danskernes pensioner i fremtiden vil blive investeret med lidt højere risiko end tidligere.

Det skal sikre højere pensioner for fremtidens pensionister.

 ATP passer på værdierne til alderdommen

ATP er danskernes fælles pensionskasse. Over en million pensionister får penge fra ATP Pension. ATP ændrer sin investeringsmodel med målet om at forhøje pensionen for fremtidens pensionister.

* ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen.

* Det er en kollektiv pensionsforsikring, hvor princippet er, at man selv og ens arbejdsgiver eller staten betaler ind til ens pension i ATP.

* Man betaler bidrag til ATP af sin løn eller dagpenge, kontanthjælp eller en anden form for overførselsindkomst.

* Selvstændige bestemmer selv, om de vil indbetale ATP-bidrag.

* Over fem millioner danskere er med i ATP.

* En typisk lønmodtager indbetalte i 2021 3408 kroner i ATP. Heraf betalte lønmodtageren selv 1136 kroner, mens arbejdsgiveren betalte 2272 kroner.

Bidraget giver den enkelte ret til ATP Pension, når man bliver folkepensionist.

* ATP forvalter en samlet formue på over 900 milliarder kroner.

* Formuen skal forvaltes, så de danske pensionsopsparere sikres størst muligt afkast.

* ATP investerer for eksempel i aktier, obligationer, fast ejendom og infrastruktur.

* Den fulde årlige ATP Pension for en 65-årig, der har indbetalt bidrag i et helt arbejdsliv, var 26.200 kroner i 2021.

Kilder: ATP

Hidtil er 80 procent af indbetalingerne i ATP blevet investeret med lav risiko – typisk i sikre obligationer – mens 20 procent har været investeret med højere risiko.

Fra nytår bliver yderligere 20 procent investeret med højere risiko. Det vil være i alt fra aktier til ejendomme, motorveje, jernbaner og vindmølleparker.

Ændringerne påvirker dem, der har mere end 15 år til pensionen. Det svarer til omkring 2,5 millioner personer i Danmark.

Danskerne lever længere

Koncerndirektør Kim Johansen forklarer, at det er nødvendigt at ændre modellen for at fremtidssikre pensionerne.

– Der er to ting, der har ændret sig. Danskerne lever længere og længere, og derfor er der flere år, hvor de vil få udbetalt pension.

– Derudover er den forrentning, vi tidligere har kunnet garantere med stor sikkerhed, faldet gennem en årrække, fordi renteniveauet i samfundet er faldet og lige nu er omkring nul procent.

– For at sikre en livslang pension på et fornuftigt niveau foretager vi de ændringer nu.

– Det vil betyde, at den absolutte pension forventeligt bliver højere – især for de yngre, der har mange år til pension, siger Kim Johansen.

Tiltaget er første skridt af to ændringer i ATP’s investeringsmodel, som samlet ventes at betyde en stigning på 40 procent i pensionerne for dem, der har længst tid til pensionen og har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Den næste ændring ventes at træde i kraft i 2023.

Ingen betydning for ældre

Den nye model får ingen betydning for nuværende pensionister eller dem, der går på pension i løbet af de næste 15 år.

ATP er en tvungen pensionsopsparing, som fungerer som et supplement til folkepensionen. Næsten alle lønmodtagere og personer på overførselsindkomster indbetaler til ATP.

Selv om ATP skruer op for risikoen i sine investeringer, er det en mere konservativ model, end man normalt ser i de pensionskasser, som man indbetaler til via sit arbejde.

Kim Johansen begrunder det med, at ATP er et andet produkt.

– Vi skal levere en grundtryghed, der giver en sikker bund i pensionen, og derfor mener vi, at det er en passende fordeling i forhold til risiko. Vi er et andet produkt end arbejdsmarkedspensionerne, siger han.

Først publiceret: 3. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:23

Se, hvad vi ellers skriver om:

og