3 ting du skal gøre inden nytår
3 vigtige ting, alle pensionister skal huske inden 1. januar.
1. Tjek din forskudsopgørelse
Din pension bliver beregnet på baggrund af din forskudsopgørelse. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster.
Du kan se og rette din forskudsopgørelse i TastSelv. www.skat.dk
Det er især vigtigt, hvis du lige er gået på pension, eller hvis du starter eller stopper med at arbejde.
Hvis du er pensionist i hele 2021, beregner Udbetaling Danmark fra 1. januar din pension ud fra din seneste forskudsopgørelse.
Læs mere om forskudsopgørelsen her
2. Tjek din likvide formue
Om du kan få ældrecheck og helbredstillæg afhænger af, om du har formue over 91.900 kroner 1. januar 2021. Udbetaling Danmark medregner dog ikke den pension og ATP, som du får udbetalt den 31. december.
Læs mere om, hvordan din formue opgøres her
3. Læg et budget
Dan dig et overblik over din økonomi i 2021.
Vær især opmærksom, hvis du er på vej på pension eller hvis din ratepension er tæt på at ophøre.
Er der tillæg, som du ikke får søgt?
Mange seniorer i ejerbolig er ikke opmærksomme på, at de kan få boligydelse. Du har nemlig mulighed for at få boligstøtte uanset om du bor til leje eller om du ejer din bolig.
Mange glemmer også at søge om nedsat licens.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: 30. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 12:47