Overtro, varsler og vilde ritualer på nytårsaften
Vi har længe markeret overgangen til det nye år. Men engang var festlighederne præget af melankoli og uhygge. Bliv klogere på nytårets traditioner her.
Når snakken falder på nytår, så tænker mange: fest, fyrværkeri og dronningens nytårstale.
Men historisk har nytåret været forbundet med helt andre traditioner og ritualer, som skulle sikre en god overgang til det nye år.
Det forklarer Mette Boritz, der er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.
Varsler om det nye år
“Dagene efter jul og frem til nytår var eksempelvis en tid, hvor man kunne tage varsel – altså spå – om, hvordan det kommende år ville blive,” siger hun.
Varsler kunne eksempelvis kredse om store spørgsmål, såsom hvem der blev gift, og hvem der ville dø.
Det kunne også kredse om praktiske ting, såsom hvilken kornsort man skulle så på marken, og hvordan vejret ville blive.
Nytårets gak og løjer
* Det er en gammel tradition at klæde sig ud og sætte gang i gaden til nytår. Det var både en måde at slippe tøjlerne efter julefreden, men også en måde at møde unge af det modsatte køn.
* Unge sværtede ansigtet til i aske og gik larmende omkring med en rumlepotte. Møddingen blev stablet op foran døren, og skorstenspiben blev stoppet til, så pigerne fik røg i hovedet, når de tændte op.
* For dem, som sad inde i huset, gjaldt det om at pågribe uromagerne. I så fald var "straffen" æbleskiver, øl og snaps. Nytåret havde således også et lille skær af romantik omkring sig, fordi unge kom omkring mellem gårdene.
* Langt op i 1970'erne og 1980'erne har løjerne været praktiseret - eksempelvis ved at putte tandpasta i nøglehullet eller hejse cyklen op i flagstangen.
* I dag er det mange steder reduceret til hærværk og kanonslag i postkassen.
Kilde: etnolog Mette Boritz fra Nationalmuseet.
Beslutninger, som kunne blive fatale, hvis høsten slog fejl.
“Et varsel kunne foregå ved, at man smed en klat hvedegrød, en klat byggrød og en klat havregrød. Den klat, hunden spiste først, var varsel om, hvilken kornsort der ville klare sig godt det følgende år,” siger Mette Boritz.
Kommende ægtemand
Man kunne også skrælle et æble i én lang skræl og smide skrællen over skulderen.
“Herefter kunne man læse navnet på ens kommende ægtemand ud fra, hvilket bogstav skrællen lignede,” forklarer Mette Boritz.
Nytår blev også brugt som forvarsel om, hvordan vejret ville blive.
Her noterede man, hvordan vejret var på hver af de 12 dage mellem juledag og Helligtrekonger 6. januar.
“Perioden kaldes også “juletylvten” – som er det gamle ord for 12. Og hver af de 12 dage blev så en form for selvstændig vejrudsigt for, hvordan vejret ville blive i de kommende 12 måneder,” forklarer Mette Boritz.
Sikre mod sygdom og troldtøj
Som en sidste vigtig ting var nytåret også tiden, hvor man skulle sikre sig mod sygdom og troldtøj i det kommende år.
Derfor “stålede” man sit hjem og sine marker ved at sætte stål over døren og i kanten af markerne.
“Folk var meget overtroiske dengang. Og ved at ståle mente man, at man sikrede sig mod hekse og troldtøj,” forklarer Mette Boritz.
Det muntre og festlige nytår er også et nyere fænomen i kirkelig sammenhæng, fortæller Hanne Jul Jakobsen, der er sognepræst i Møllevangskirken i Aarhus.
“Første dag i det nye kirkeår er første søndag i advent. Så det nytår, som fejres 31. december, er som sådan ikke teologisk begrundet,” siger hun.
Dermed ikke sagt, at kirken i dag ikke gør stads af nytåret. For det gør den, understreger Hanne Jul Jakobsen.
“Men det er kirkeligheden, der har tilpasset sig folkeligheden,” siger hun.
Fejringen vil dog være forskellig fra kirke til kirke, fordi hverken biblen eller folkekirkens ritualbog indeholder en specifik opskrift.
I Hanne Jul Jakobsens kirke er gudstjenesten inden nytårsaften en festlig begivenhed, hvor man skåler i bobler bagefter.
Men ligesom dagen derpå har en anderledes klang, hvis man har søvnunderskud og tømmermænd, så er første gudstjeneste i det nye år også anderledes.
“Den har typisk en afdæmpet, let melankolsk eller porøs stemning. Det er en overgangsgudtjeneste, hvor nogle har brug for at kigge frem ved at lægge tung bagage fra sig i det gamle år,” forklarer Hanne Jul Jakobsen.
Først publiceret: 29. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 19. december 2023 kl. 13:52
