7 sjove ting du ikke ved om juletræet

Hvornår skal man smide juletræet ud? Skal der absolut en stjerne i toppen og hvorfor skal gaverne ligge under træet? Det og meget mere om vores elskede juletræ, kan du læse her.

Hvorfor stiller vi et stort, frisk, stikkende og duftende træ ind midt i vores stuer hver år? Kan man sætte noget andet end en stjerne i toppe af træet? Og hvorfor danser vi rundt om juletræet?

Det og meget mere fortæller ALT.dk om i en artikel på deres hjemmeside.

Stammer fra Tyskland

Her er de syv sjove og interessante ting de fleste ikke ved om juletræet.

Juletræet er  en skik, som kan spores tilbage til det sydlige Tyskland omkring 1500-tallet, hvor den opstod i byer som Bern, Freiburg og Strasbourg. Det første danske juletræ blev tændt på det sydvestsjællandske gods Holsteinborg i 1808.

Og i 1811 kom det første træ til København hos G.M. Lehmann i Ny Kongensgade 6, hvor folk strømmede til for at kigge ind på det gennem vinduerne.

Den spredte sig også til litteraturen, hvor vi f.eks. kan læse om 1800-tallets juletræ i H.C. Andersens ‘Grantræet’ og ‘Den lille Pige med Svovlstikkerne’ eller i Johan Krohns ‘Peters Jul’.

Det var dog først omkring 1900-tallet, at juletræet blev “almindeligt” i de fleste danske hjem.

Gaver under juletræet

I dag er det helt naturligt, at julegaverne ligger under juletræet. Også fordi der tit er SÅ mange gaver. Men på de første juletræer hang gavene på grenene. Det var mest spiselige ting som honningkager, sukkerstokke, æbler, chokolade og andre godter. Når julen så var forbi, fik børnene lov til at rippe træet for alle de lækre “gaver”. Med tiden udviklede mængden og størrelsen på gaverne, så der til sidst ikke længere var plads på selve træet. Derfor gik man over til at lægge gaverne under træet.

Pynt på træet

Da de spiselige gaver forsvandt fra grenene og røg ned under træet som deciderede pakker, så forblev det en tradition at hænge pynt på grenene. De velkendte julekugler er inspireret af æbler, mens klokkerne selvfølgelig er inspireret af kirkens klokker. I da har fugle, stjerner, guirlander og mange små nissefigurer en fast plads på juletræet hos de fleste. Levende lys er stadig en tradition hos flertallet på juletræet, men faktisk kom de første elektriske lys på et juletræ i New York blot tre år efter Thomas Edison havde opfundet glødelampen i 1879.

Dannebrog på træet

Efter de slesvigske krige i 1848, og især efter slaget og det store nederlag ved Dybbøl i 1864, blev det populært at pynte med nationale og militære symboler som flag, trommer og trompeter på juletræet. Den tendens tog også fart igen under 2. Verdenskrig, hvor de nationale symboler og farver igen blev populært på juletræet.

Stjerne i toppen

Toppen på juletræet har altid haft sin egen pynt. Men der har været flere forskellige traditioner. Igennem 1800-tallet stråled en engel i toppen af juletræet, men efterhånden kom der også andre traditioner som Dannebrog, storken, nissen og ikke mindst Betlehemsstjernen. Stjernen er i dag den mest udbredte pynt i toppen af juletræet.

Dansen omkring træet

Dansen om juletræet er en nordeuropæisk skik. Nogle forskere mener, at det er udsprunget fra en meget gammel skik, hvor  hvor man danser omkring frugtbarhedssymboler som hellige træer og Majstænger. I sangen ‘Højt fra træets grønne top’ af Peter Faber fra 1847, kender man til at danse rundt om juletræet. En undersøgelse fra 2006 viste, at 92 % af alle danskere går rundt om juletræet – og 82 % af os synger “Højt fra træets grønne top”.

Så smides træet ud

Engang hed det sig, at juletræet skulle stå til helligtrekongersdag, den 6. januar, mens man enkelte steder lod det stå til Knuds dag, den 13. januar.

I dag er det forskelligt fra familie til familie, hvornår træet smides ud, men det mest almindelige er at fjerne pynten allerede i dagene mellem juleaften og nytårsaften.

Først publiceret: 20. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 12:50

Se, hvad vi ellers skriver om: