Hold øje med e-boks: Årsbrev til alle seniorer

Netop nu skal du holde øje med din e-boks. Årsbrevet fra Udbetaling Danmark er på vej til alle pensionister.

Fra 30. november og nogle dage frem lander årsbrevene fra Udbetaling Danmark hos alle landets førtids-, senior- og folkepensionister. I årsbrevet kan pensionisterne se beregningen af deres pension for 2022.

Mediechecken er nu en del af årsbrevet

Som noget nyt indeholder årsbrevet også en tilkendelse eller et afslag på mediecheck. Hvis pensionisten bliver tilkendt mediecheck, fremgår det af overskriften på brevet.

Få mere viden om mediecheck på borger.dk her

Forskudsopgørelsen danner grundlag for beregningen

I brevet beder Udbetaling Danmark pensionisterne om at sikre sig, at forskudsopgørelsen er korrekt, da den danner grundlag for beregningen i årsbrevet. Har man spørgsmål om forskudsopgørelsen, skal man kontakte Skattestyrelsen.

Besked om ældrecheck i januar

Afgørelse om ældrecheck ikke er med i årsbrevet. Pensionisterne modtager deres afgørelse om ældrecheck i januar.

Først publiceret: 6. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 13:17

Se, hvad vi ellers skriver om: