Sådan gør du din elregning mindre

Ved at følge simple tommelfingerregler i hverdagen kan du spare mange penge, når din næste elregning kommer.

Når du sparer på strømmen, sparer du penge og reducerer din miljøbelastning på samme tid.

De private husholdninger står for cirka en tredjedel af energiforbruger i Danmark, og der er derfor stort potentiale i at yde en kollektiv indsats for at bruge mindre energi.

Læg dertil, at de danske el-priser er steget meget de senere år. Ifølge en rapport fra Forsyningstilsynet er priserne steget med 17,3 procent fra 2009 til 2016.

Hvis dit forbrug og din elregning pludselig galoperer i den forkerte retning, er der specielt god grund til, at du giver dit energiforbrug et eftersyn.

Måske har du strømslugere i form af gamle el-apparater i husstanden; måske har du fået arbejdshjemmeplads, eller måske er der kommet flere el-apparater i din bolig på grund af familieforøgelse.

Hvis du vil tjekke dit strømforbrug, skal du især være opmærksom på strømtyve som:

  • El-vandvarmer, el-radiatorer, el-gulvvarme, el-varmeblæser, el-håndklædetørrer og el-opvarmning
  • Tv, it og elektronik (spillemaskiner)
  • Gammelt køleskab eller fryser
  • Tørretumbler
  • El-apparater på standby

Hvad koster el?

Siden 1. januar 2003 har danskerne haft adgang til et frit el-marked. Det betyder, at du selv kan vælge, fra hvilken leverandør du vil købe din strøm. Strømpriserne varierer afhængigt af, hvilken leverandør du vælger, og om du vælger at købe strøm efter fast eller variabel pris.

Ved fast pris kender du prisen og betingelserne i den aftalte leveringsperiode. Du binder dig for en bestemt periode, som kan løbe i alt fra 3 måneder til flere år ad gangen. Ved variabel pris kender du ikke prisen for strømmen i leveringsperioden, da den kan svinge i overensstemmelse med dagsprisen for strøm.

Dagsprisen fastsættes på el-børsen, hvor danske og udenlandske el-producenter udbyder deres el, og hvor el-handelsselskaberne køber strøm til deres kunder.

Prisen på strøm varierer i løbet af døgnet og året. Men også vejrforholdene har betydning for prisen. I Sverige og Norge produceres el ved hjælp af vandkraft og store mængder vand og sne kan derfor resultere i faldende elpriser. Prisen på el kan virke uigennemskuelig, men du kan finde altid få overblik over de aktuelle priser ved at holde øje med Elpristavlen.

Når du kigger på de faktisk strømpriser og sidenhen på den regning, du har fået ind ad brevsprækken, vil måske undre dig over, at din regning er så stor. Kigger du på udspecificeringen, vil du se, at en stor bid af beløbet på strømregning stammer fra afgifter, staten opkræver. Det gælder for eksempel el-afgift, tillægsafgift, el-distributionsafgift, el-sparebidrag og energiafgift, der alle udregnes som en pris pr. kWh. Foruden de statslige afgifter opkræver de fleste strømleverandører desuden en række afgifter for administration, distribution og andet.

Hvad er et typisk elforbrug?

Det er svært at sige noget om, hvor højt dit årlige forbrug af el bør være, for det afhænger af mange forskellige faktorer.

Hvis man vælger at holde el-opvarmning ude af regnskabet, ligger gennemsnitsdanskerens forbrug på ca. 1.600 kWh om året. Forbruget hos en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn i et 150 m² stort hus er 4.450 kWh om året.

Hvis opvarmning holdes ude af regnskabet, fordeler elforbruget på følgende:

  • Underholdning: 39 %
  • Vask: 20 %
  • Belysning: 12 %
  • Køle- og fryseapparater: 12 %
  • Madlavning: 10 %
  • Opvarmning: 6 %
  • Diverse: 1 %

Hvor kan du spare på elregningen?

El-forbruget hos de private forbrugere har været stabilt de sidste 10 år. Men antallet og størrelsen af elektriske apparater samt deres forbrug har ændret sig.

Tidligere havde man få, men store el-apparater, mens man i dag har flere mindre, men mere energieffektive apparater.

Du kan tjekke dine el-apparaters strømforbrug med et sparOmeter eller en elmåler.  Ud fra resultatet af dine målinger kan du finde ud af, hvor du kan sætte ind for at spare på strømmen. Et sparOmeter er en lille måler, som du kan låne hos dit energiselskab.

I mange kommuner kan du desuden låne et sparOmeter på biblioteket eller hos borgerservice.

Spar på strømmen til hverdag

Du kan også spare på strømmen, ganske gratis, ved at følge disse råd:

  • Sluk for apparater, som står på standby. Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen, svarende til cirka 1000 kroner pr. husstand.
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask tøjet ved en lavere temperatur.
  • Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
  • Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt.
  • Hvis du forvarmer en ovn i forbindelse med bagværk eller madretter, kan du overveje muligheden for at lave flere retter, mens ovnen alligevel er varm.
  • Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
  • Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet.
  • De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.

Skift gamle husholdningsapparater ud

En stor del af de husholdningsapparater, man kan købe, skal være energimærkede. Det vil sige, at de skal vejlede forbrugeren om produktets energiforbrug. Forbruget markeres på en skala fra A til G, hvor A står for det laveste energiforbrug.

Vælg computere og computerskærme med Energy Star-mærkningen. Det kan betale sig at vælge en bærbar computer, da disse anvender cirka halvdelen af den strøm, som de stationære anvender.

Du skal være opmærksom på, at en del hvidevarer har et standby-forbrug, som ikke regnes med i energimærkningen. Derfor kan du spare yderligere på strømmen ved at vælge et apparat med et lavt standby-forbrug.

Der kan være gode grunde til at skifte det gamle køleskab ud med et nyt med energimærket A og i den rigtige størrelse, der passer til behovet. Det er ikke usædvanligt, at man kan spare 200-300 kroner om året ved at udskifte et apparat med et af de dårligste energimærker til et med energimærke A.

Er du i tvivl, hvad elforbruget er, skal du undersøge det først. Har du et velfungerende køleskab, så sparer du hverken penge eller energi nok til, at det giver mening at skifte. Vent i stedet med at skifte, til dine hårde hvidevarer ikke fungerer længere.

Skift til el-apparater med lavt standby-forbrug

Du kan købe elektronisk udstyr, som bruger minimale mængder strøm til standbyfunktionen. De er mærket med Energy Star-mærkningen.

Skift gamle pærer ud med LED-pærer

Hver gang du skifter en almindelig glødepære ud med en LED-pære, sparer du adskillige hundrede kroner om året i strøm.

LED-pærer bruger meget lidt strøm og findes i mange forskellige udgaver, og der kommer stadig hele tiden nye produkter på markedet.

Brug el-spareskinne

En el-spareskinne koster under 100 kroner, men kan spare dig for flere hundrede kroner til strøm om året. Den fås i flere forskellige varianter. Der findes en simpel spareskinne, der fungerer som stikdåse med mange stik og lader dig slukke for flere apparater på én gang ved at slukke for en kontakt.

Der findes også en type spareskinne, der fungerer som en almindelig forlængerledning med stikdåse og sikrer, at når du slukker for computeren, så slukker du samtidig for skærm, printer, modem, scanner, højtalere m.v.

Der går en tynd ledning fra el-spareskinnen op til computerens USB-port, som gør, at udstyret automatisk slukkes, når du slukker for computeren.

El-sparepumpe

Cirkulationspumper i varmeanlæg og andre pumper, der sørger for, at der er varmt vand med det samme, når du åbner for hanen, er tit ikke tilpasset behovet og/eller er ineffektive. De bruger derfor langt mere el end nødvendigt, og du kan spare meget el ved at udskifte en gammel pumpe til en mere energieffektiv el-sparepumpe i den korrekte størrelse. Gå efter en A-mærket cirkulationspumpe.

Bolius - få gratis råd om din bolig

SeniorNews samarbejder med Videncentret Bolius, der er en uvildig nonprofitorganisation, der har til formål gøre danskerne klogere på deres bolig.

Videncentret Bolius sælger ikke produkter eller tjenester, men formidler gratis rådgivning og inspiration om alt fra vedligeholdelse af hus og have til energirenovering, økonomi og godt naboskab.

Foreningen Realdania ejer Videncentret Bolius, og hvert år får over en million brugere hjælp, råd og inspiration.

Først publiceret: 3. december 2021
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:54

Se, hvad vi ellers skriver om: