Sådan smager dit kæledyr
Som mennesker er vi vant til mange forskellige smage. Mange dyr har det på samme måde, men fugle kan ikke smage ret meget, og din kat kan ikke smage sødt.
Pasta med kødsovs er en af danskernes yndlingsretter, og mange kan uden problemer erindre smagen, så munden løber i vand.
Menneskets smagssans er fascinerende og kompleks, og uden den havde vi formentlig aldrig overlevet som art.
Spørgsmålet er, om dyr har lige så nuanceret en smagssans som vi mennesker.
– Det korte svar er ja, siger Mikkel Stelvig, chefzoolog i Zoologisk Have i København.
Kan ikke smage sødt
Han understreger dog, at der er stor forskel på, hvordan forskellige dele af dyreriget bruger smagssansen.
– Vi mennesker har fem smagsreceptorer: sur, sød, salt, bitter og umami (mundfylde, kødkraft og velsmag, red.). Det har de fleste dyr også, men der findes for eksempel også nogle rovdyr, såsom katte, der ikke har evnen til at smage sødt.
De fem grundsmage
Mennesket kan skelne mellem fem forskellige grundsmage:
* En sød smag signalerer, at der er sukker og dermed energi i maden.
* En salt smag signalerer, at maden indeholder salte. Det kan eksempelvis være natrium, som er essentielt for, at kroppen kan fungere.
* En sur smag advarer om tilstedeværelsen af syrer. Dem er der ofte mange af i fordærvet eller umoden mad.
* En bitter smag kan være tegn på, at maden er giftig.
* Smagen af umami kan være et tegn på, at maden er rig på protein.
Kilde: Smag for Livet.
– Det har de heller ikke rigtig brug for. Det har ikke været nødvendigt i deres evolutionære udvikling, forklarer zoologen.
Primater som mennesker er derimod både kød- og planteædere, og det giver evolutionært rigtig god mening for os at have bevaret vores søde tand.
– For mennesker og fjerne slægtninge som aberne har det vist sig at være rigtig smart at have en smag for sukker, da det fortæller, om en madvare indeholder meget sukker og dermed også en masse energi, fortæller Mikkel Stelvig.
Der er dermed en væsentlig forskel mellem kattefamilien og primater. Men de er langtfra de eneste dyregrupper, hvor føden har betydning for, hvordan smagssansen fungerer.
Fugle afhængig af synet
– Fugle har generelt ikke mange smagsreceptorer. Det er ikke så vigtigt for dem. De er i stedet meget afhængige af deres synssans. De bruger ufatteligt meget deres synssans til at vurdere, hvad de skal spise, siger Mikkel Stelvig og fortsætter:
– Insekter er i denne henseende også interessante. For eksempel bruger sommerfugle og fluer deres ben til at smage med. Så når de lander på en blomst eller lignende, kan de smage på den med deres “lange stænger”.
Tidligere forskning har vist, at maller (Siluriformes), der tilhører en orden med omkring 2500 arter, kan have helt op til 175.000 smagsløg, mens høns blot har 24.
– Det handler om, hvad et dyrs behov er. I tilfældet med maller har de behov for at kunne registrere, hvad der er i deres nærmiljø. Det handler ikke kun om at spise, men gennem veludviklede smagsreceptorer kan de få et detaljeret indblik i, hvad der er i deres nærliggende miljø, siger Mikkel Stelvig og føjer til:
– Så der er forskel blandt dyr, og det handler om, hvad de har brug for. Nogle planteædere har generelt flere smagsløg, for det kan være smart, når man smager sig gennem mange forskellige plantearter at være dygtig til at registrere blandt andet giftstoffer og planters bitterhed.
Mikkel Stelvig er tydeligvis fascineret af smagssansen. Det er meget svært at blive klog på dyrs smagssans gennem forskning, men han håber, at det bliver muligt at få svar på nogle fascinerende spørgsmål:
– Har de den samme smagsvariation, som vi mennesker har? Eller er det for dyr blot et spørgsmål om, hvorvidt en næringskilde er giftigt eller har meget energi?
/ritzau/
faktaboks
Først publiceret: 18. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:25
