Diabetes-dag på lørdag: Her kan du blive testet
På lørdag kan du blive testet for diabetes på mange apoteker over hele landet i anledning af Verdens Diabetesdag.
På søndag er der Verdens Diabetesdag, og det bliver fejret mange steder, men også hele lørdagen.
I Danmark bliver det nemlig især fejret dagen før, lørdag 13. november, med en lang arrangementer på apoteker over hele landet, og om aftenen med et stort fælles skandinavisk indsamlings- og underholdningsprogram i Danmark, Sverige og Norge.
Stort TV-show
På Verdens Diabetesdag den 14. november er der lagt op til underholdning for hele familien på TV3, Viaplay og Viafree, når et stort anlagt skandinavisk TV-show går i luften klokken 19.
Kendte fra Danmark, Norge og Sverige dyster om at samle flest penge ind til diabetessagen i de tre lande. Overskuddet går til børnefamiliekurser, forskning i diabetes, rådgivning, forebyggelse og oplysning.
Showet kommer også til at indeholde personlige beretninger fra mennesker med diabetes, diabeteseksperter og masser af musik.
Test på apotekerne
Til Verdens Diabetesdag sætter Diabetesforeningen fokus på opsporing og forebyggelse af type 2-diabetes.
Du kan møde de lokale diabetes-foreninger rundt omkring i landet, hvor du også kan få testet din risiko for type 2-diabetes og få en snak om livet med diabetes.
Fordi Verdens Diabetesdag falder på en søndag har den danske Diabetes-forening i samarbejde med Apotekerforeningen valgt at gennemføre deres aktiviteter lørdag den 13. november, hvor apotekerne har åbent.
På linket herunder kan du se din kommune og hvor der er arrangementer i nærheden af dig.
HER kan du finde diabetes-arrangementer på lørdag 13. november
Læs mere om diabetes HER
Først publiceret: 12. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:21