Er vi stadig et landbrugsland? Nej, siger forskerne

Danmark er et landbrugsland. Det siger politikerne i hvert fald. Og særligt i de seneste måneder, hvor regeringen arbejdede frem mod at få en grøn landbrugsaftale på plads, er den sætning blevet gentaget igen og igen. Det skriver Videnskab.dk.

»Danmark er et landbrugsland,« sagde klimaminister Dan Jørgensen (S), da regeringen i april i år fremlagde sine planer for en grøn landbrugsaftale.

4. oktober faldt det grønne landbrugsforlig på plads, og i den forbindelse fik finansminister Nicolai Wammen (S) også sat streg under, at selvom Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål, så er »Danmark også et landbrugsland.«

Men er Danmark stadig et landbrugsland?

Niels Kærgård, forsker i jordbrugspolitik og økonomisk historie, tygger på spørgsmålet i et par sekunder.

»Det kommer an på, hvordan du ser på det,« siger han til Videnskab.dk.

»Ser du på det rent økonomisk, så er Danmark ikke et landbrugsland i dag. Landbruget beskæftiger under 3 procent, og eksporten er under 10 procent, så kan man ikke rent økonomisk sige, at Danmark er et landbrugsland,« svarer Niels Kærgård.

Samme vurdering kommer fra professor emeritus i samfundsøkonomi Søren Kjeldsen-Kragh fra Københavns Universitet.

»Det vil være en absurditet at gå rundt og påstå, at vi er et stort landbrugsland, for det fylder en meget lille del af økonomien efterhånden,« siger Søren Kjeldsen-Kragh til Videnskab.dk.

»Det er ikke det samme som at sige, vi ikke skal have en produktion. Men antagelsen om, at landbruget er Danmarks hovederhverv, holder slet ikke – heller ikke, hvis man ser på beskæftigelse,« tilføjer han.

En trediedel af arealet

Til gengæld dækker landbruget en tredjedel af Danmarks areal, og står i dag for en fjerdedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

»Det vil sige, når du kører gennem landet, så er det landbruget, du ser. Når du flyver over Danmark, ser du rapsmarker og korn. Så når vi snakker miljø og landskab, så er Danmark et landbrugsland,« siger Niels Kærgård.

En del af historien er, at den store mekanisering har erstattet behovet for manuelt arbejde, påpeger Carsten Porskrog Rasmussen, der forsker i landbrugets historie ved Museum Sønderjylland.

»Siden 1960’erne har dansk landbrug været præget af en ekstrem rationaliserings-svikmølle. Ingen andre steder er produktiviteten er steget så meget mere, mens der er blevet langt færre mennesker i branchen,« forklarer han overfor Videnskab.dk.

I dag kan en ko eksempelvis give dobbelt så meget mælk som for 50 år siden, og de malkes i dag af robotter. Den slags effektiviserings-spring er sket overalt i landbruget.

Nu taler vi ikke om det store og altdominerende landbrug, men i højere grad om en landbrugs- og fødevarebranche eller ‘fødevarekomplekset’, forklarer Carsten Porskrog Rasmussen.

Når politikerne alligevel bliver ved med at gentage, at Danmark er et landbrugsland, har det formentlig noget at gøre med tradition, mener Niels Kærgård.

»Det er mere en slags refleks, end det er en realitet at sige det. Og så er det jo stadigvæk sådan, at Landbrug og Fødevarer er en meget stærk erhvervsorganisation,« siger Niels Kærgård til Videnskab.dk.Efter klimarapporten: Forskningen viser vej til bæredygtig mad og grønnere landbrug
https://videnskab.dk/naturvidenskab/efter-klimarapporten-forskningen-viser-vej-til-baeredygtig-mad-og-groennere-landbrug

Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug
https://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-danmarkskort-saa-meget-fylder-dansk-landbrug

Først publiceret: 20. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:02