Vind historisk roman: Vindens port
Romanen "Vindens port" af forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky er en stort anlagt historisk roman om kærlighed, fjendskab og overraskende venskaber.
“To pilgrimsrejser har for altid ændret Ibrahim Banu Saids liv. Han er ramt af en stor personlig sorg, men forsøger at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i den berømte fæstning Al Qalat i Andalusien. Og en god mand for sine tre meget forskellige hustruer, som han alle elsker, hver på sin måde”.
“Vindens Port” af forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky udspiller sig i begyndelsen af 1300-tallet. Den muslimske verden er på det tidspunkt førende inden for lægevidenskab, matematik, astronomi og filosofi.
I Al Qalat trives handel med både muslimer, kristne og jøder, og stedet er søgt af dygtige videnskabsmænd. Men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, er spørgsmålet, om Ibrahim Banu Said kan redde sit folk, og om borgen er så uindtagelig som sit ry.
Vind bogen
Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen samt sprogofficer i russisk. Hendes debutroman Den stjålne vej (2012) blev tildelt Bogforums Debutantpris, og romanen Forbandede yngel (2013) indbragte hende Boghandlernes Gyldne Laurbær.
Anne-Cathrine Riebnitzsky er desuden forfatter til romanerne Orkansæsonen og stilheden (2016) og Smaragdsliberen (2018) samt biografien Kvindernes krig (2010) og jagtbogen Med bue og pil (2019). Hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i flere lande.
Bogen er udkommet i oktober 2021 og koster 350 kroner
Forlaget Lindhardt og Ringhof og SeniorNews udlodder sammen tre eksemplarer af den nye bog “Vindens Port”. Du kan deltage i konkurrencen ved at udfylde kuponen herunder. Vinderne bliver udtrukket onsdag den 27. oktober 2021.
Vindere er Ole Kjærgaard, Aalborg SØ, Bodil Nordestgaard, Ulfborg og Ulla Holm, Tommerup.
Først publiceret: 19. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 27. oktober 2021 kl. 10:48