Vind den inspirerende bog: Oliven og olivenolie

Det er næsten umuligt ikke at fornemme varmen og duften fra de store olivenlunde, når man bladrer sig igennem bogen "Oliven og olivenolie". 

Mærk duften fra olivenlundene i den nye bog "Oliven og Olivenolie".

Kogebogen “Oliven og olivenolie” er skrevet af Henrik Vilain og Ingo Schauser i skyggen af de ældgamle oliventræer på deres andalusiske finca, Garden of Lemons.

Bogen indeholder flere end 85 opskrifter med oliven og olivenolie. Den henter inspiration fra Middelhavsområdet, inklusiv Nordafrika, men den rejser også videre ud i verden til traditionsrige køkkener i Mellemøsten og Iran. Køkkener og kulturer, hvor oliven og olivenolie igennem årtusinder har været en del af den daglige kost.

På Garden of Lemons bruger forfatterne olivenolie i både det salte og søde køkken, og i bogen finder du alt lige fra antipasti og fingerfoods, supper, salater, pasta og ris til brød, madtærter, kager og desserter. For der er ikke det sted, hvor oliven eller dets olie ikke passer ind, i følge forfatterne.

Historien om oliven

I tillæg til opskrifterne fortæller de to forfattere oliventræets historie og om eventyret, der udspiller sig, når høsten i efteråret går i gang på fincaen, og olivenolien koldpresses på den lokale oliemølle. Bogen indeholder også en oversigt over de enkelte olieven-olietyper, der findes på markedet.

Maden i bogen er vegetarisk og mættet af farver, dufte og de mest vidunderlige smage. Men det er også en bog for dem, der er nysgerrige på at få nye ideer til mad og tilbehør i det daglige uden at være vegetarer, men bare ønsker at spise mere grønt.

Vind bogen

Forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet.

De to forfattere har boet flere år i Frankrig og Italien, har rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius.

Bogen er netop udkommet og koster 300 kroner.

Forlaget Muusmann og SeniorNews udlodder sammen tre eksemplarer af den nye bog “Oliven og olivenolie”. Vinderne bliver udtrukket torsdag 21. oktober.

God fornøjelse!

 Vindere er Frants Pihl, Gadstrup, Bitten Andersen, Rødding og Michael Bjelke, Allerød.

Først publiceret: 14. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og